Den 22-årige Simon Pytlick spillede i år sit første (men sikkert ikke sidste VM). Og man må sige, at hans præstation var til den helt store guldmedalje.
Det blev i alt til intet mindre end 9 mål for Simon Pytlick i søndagens kamp mod Frankring.
Noget der vidste heller ikke er gået nogens næse forbi er, at Simon Pytlick er søn af håndbold-mogulen Jan Pytlick.
Jan Pytlick var landstræner for det danske håndboldlandshold fra 1998-2006 og igen fra 2007-2014. Lige nu er landstræner for Saudi Arabiens landshold, så man må sige, at han kan sit kram.
For B.T. fortæller den stolte far, at han er stolt af sin søn, og at Simon Pytlick selv har fortalt ham, det var nemt at komme ind som ny på holdet.
Jan Pytlick afslører nu også, at han er overrasket over sønnen niveau.
"De her unge mennesker kommer ind på et hold, der fungerer, og det er skarpt sat op. Det er forholdsvist nemt at gå ind i de rammer. Selvfølgelig skal man præstere, men fundamentet er tydeligt og klart. Det gør det nemmere. Men jeg havde ikke regnet med, at han ville brænde sådan et mesterskab af," siger Jan Pytlick til B.T og tilføjer:
"Men da jeg sad på vej hjem i flyet i går (søndag, red.), tænkte jeg faktisk, at han også har spillet Champions League mod store stjerner. Så hvorfor skulle han ikke præstere på det her landshold også? Måske ikke på det her niveau, men han har spillet internationale kampe, og de betyder meget."
Herrelandsholdet blev igår fejret af danskerne, efterfulgt at en våd nat på den fornemme natklub Arch centralt i København.