Nu skal politiet undersøge, om en af Danmarks mere kendte forretningsmænd har overtrådt loven. Det fortæller Finans.dk mandag morgen. Sagen kan ende med, at Jesper "Kasi" Nielsen og af forretningsmandens familiemedlemmer bliver idømt en konkurskarantæne, der betyder, at de ikke længere må drive virksomhed.
Sagens kerne er en række miniandele af en potentiel såkaldt earnout aftale, som familien havde ingået med Pandora. I alt solgte Jesper "Kasi" Nielsen og hans familie - ifølge Finans - 500 andele, men virksomhedens største kurator havde ikke godkendt salget, og det skaber nu problemer. har solgt.
Kasi er uenig
De i alt 13,8 millioner kroner som salget indbragt blev desuden overført til selskabet Amazing Jewlery, der er familiens nye selskab. Dette finder kuratoren i konkursboet - Kasi ApS - problematisk. Pengene skulle nemlig - ifølge kurator Boris Frederiksen fra Advokatfirmaet Poul Schmith - være forblevet i Kasi ApS. Derudover har kuratoren ingen kommentarer til baggrunden for politianmeldelsen, eller hvilke familiemedlemmer, der er anmeldt.
Jesper "Kasi" Nielsen slår overfor mediet fast, at han ikke er enig i kuratorens vurdering.
"Vi og vores advokat er uenig i Boris Frederiksens fortolkning. Jeg bestrider, at de penge tilhører konkursboet og vil kæmpe for de penge, hvis vi ender med at tabe earnout-sagen," udtaler Jesper "Kasi" Nielsen.