Skal snart hente lillebror
Nu går der ikke længe, før at Dennis Knudsen kan kalde sig far til to og snart to-årige Lucas bliver storebror.
Den 17. juni 2019 kom Lucas til verden ved hjælp af en ægdonor og en rugemor. Det er en af kendis-frisørens amerikanske veninde der har båret Lucas, men det er ikke hende der biologisk er mor til Lucas. Det er samme kvinde, der bærer lillebror, som skal hedde Noah Gabriel.
Derfor går der ikke længe, før at Dennis Knudsen og Lucas sætter kursen mod USA, hvor de skal hente lillebror.
Helt præcist er planen at lillebror skal komme til verden ved planlagt kejsersnit den 2. juni. Dennis Knudsen rejser dog ikke alene til USA, med sig håber han på at have et vennepar - det samme par som også var med ovre for at hente Lucas, da han kom til verden.