Hvis man er på udkig efter et sommerhus i Lønstrup - så har Peter Ingemanns sommerhus nu ramt markedet.
Det fortæller tv-værten selv i et opslag på Facebook.
"Vil du købe et rigtig sommerhus i Danmarks bedste ferieby, Lønstrup," sådan indleder Peter Ingemann sit opslag og fortsætter med en beskrivelse af sommerhuset.
"Huset er beliggende 300 m fra den flotte badestrand og det altid fantastiske Vesterhav, hvor de små fiskerbåde stadig hives op på sandet. Huset ligger på den “rigtige” side af byen med udsigt til de grønne arealer og klitterne. “Downtown-Lønstrup” ligger 5 min gang væk, så om du drikker store fadøl på de hyggelige og gode restauranter eller giver den gas med dyr rødvin og gourmet - så kan du altid bare gå (så tager det ca 7 min med lidt slinger)," lyder det fra den garvede tv-vært.
Ingen 'umba-umba'
Han fortæller at sommerhuset rummer alt fire personer skal bruge - og at husets størrelse desuden gør det nemt når man skal hjem.
"Størrelsen på huset gør i øvrigt også, at det kun tager en halv time at gøre rent og pakke ned, når du skal hjem igen (noget min kone sætter stor pris på)," forklarer Peter Ingemann, som også kommer med en beskrivelse af byen Lønstrup.
"Hvis du ikke kender Lønstrup, så er det bare med at opleve byen. Her rolig luksusferie, med mad i høj klasse til priser der er til at betale, livemusik - men ikke umba-umba (byen sover efter midnat), her er sindsygt dygtige keramikere, glaspustere og lækre tøjbutikker. Her er ALLES!!!," skriver han.
Peter Ingemann fortæller også, at sommerhuset er sat til salg fordi det er tid til noget større.
"Hvorfor sælger vi? Fordi vi med børn, svigerforældre, svigersøn mm gerne vil have et lidt større hus. Naturligvis også i Lønstrup," lyder det.
Til slut slår han fast at prisen er skarp fordi familien vil videre:
"Prisen er skarp fordi vi vil videre. Men den er skarp."
Du kan se hele opslaget herunder: