Nu skal der være styr på det: Her kræves der også coronapas

Af: Julie Møller

|

25/11/2021

Nyheder
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix.
Fra midnat kan virksomheder kræve, at ansatte fremviser coronapas.

Lige nu læser andre også

“For at mindske risikoen for at coronasmitten spreder sig på arbejdspladser, kan virksomheder fra fredag kræve, at ansatte viser coronapas, så længe corona kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.”

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet. 

Efter hastebehandling i Folketinget blev loven vedtaget med politisk flertal torsdag. 

Det glæder beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye. 

“Hvis virksomheden gør brug af de nye regler, så kan de ansatte være mere trygge ved at tage på arbejde. Virksomheden er mindre sårbar for stor smittespredning og kan mindske risikoen for, at mange sygemeldinger betyder mindre produktion og tab af omsætning. Det, synes jeg, er rigtig fornuftigt,” siger Mattias Tesfaye.

Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix.

Med loven får virksomhederne også mulighed for at kræve, at ansatte bliver testet for corona og oplyser testens resultat. Virksomhederne skal dog sagligt kunne begrunde, at en test er nødvendig for at begrænse smittespredning med corona. Ansatte med coronapas vil som udgangspunkt kunne undgå at blive testet for corona, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

“Jeg er glad for at reglerne allerede træder i kraft til midnat. Mange statslige arbejdspladser vil blive omfattet af reglerne i morgen. Jeg vil gerne opfordre andre arbejdsgivere til at overveje, om reglerne også skal indføres hos dem,” lyder det fra beskæftigelsesministeren.

 

 

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig