Nu sker det: Hastighedsgrænsen sænkes

Nyheder
Foto: Shutterstock
Det har taget to år - men nu sker det.

Lige nu læser andre også

Det har været en langstrakt omgang at få sænket hastighedsgrænsen fra Ydre Nørrebro til Holmbladsgade på Amager. Men nu sker det.
Det skriver TV 2 Lorry.
Nu sænker kommunen nemlig hastigheden fra 50 kilometer i timen til 40 kilometer i timen. 
Først var det politiet som sagde nej til denne ændring, men kommunen gik til folkene i Transportministeriet, hvor de nu har fået tilladelse til at sænke hastighedsgrænsen. 

Afviste kommunen 

Politiet afviste kommunens ønske om at sænke hastigheden, blandt andet på baggrund af, at kriterierne for at sænke hastigheden ikke var opfyldt. 
Hos Transportministeriet har man vurderet at i forhold til trafiksikkerhedshensyn, så talte disse for, at der skulle skæres i hastigheden - også selvom området ikke er plaget af mange ulykker. 
At hastigheden nu sænkes glæder hovedstadens Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager-Olsen.
“Det løser jo en række af de udfordringer, vi har. Det handler både om ulykker i trafikken, det handler om CO2-udledning og om partikelforurening, og så handler det om at mindske støj,” forklarer hun til TV 2 Lorry.

 

Anbefalet til dig