For fire uger siden kom der nyt liv i hjemmet i Aars.
Stines hund Ella fødte nemlig tre små bedårende hvalpe - og det er disse hvalpe, der har været en enorm efterspørgsel på.
Ad flere omgange har Stine på sin Instagram-profil måtte understrege, at det ikke var muligt at reservere eller købe en af de kommede hvalpe.
Første gang fortalte hun sine følgere, at det var Stine og Niels' ønske at se hvordan det hele gik og hvor mange hvalpe det blev til, før de begyndte at søge efter et nyt hjem til dem. Efter at hvalpene er kommet til verden, har Stine også indtil flere gange måtte understrege at det ikke var muligt at reservere eller købe en hvalp.
Og nu slår hun det altså fast igen:
Til et sødt billede af de tre sovende hundehvalpe skriver hun nu:
"Det er nemmest at fange 3 vakse hvalpe med et kamera når de sover. Hvalpene blir 4 uger i dag. I er stadig rigtig mange der hver dag spørger, om hvalpene er solgt eller kommer til salg, i er rigtig mange der gerne vil tilbyde de små et godt hjem, men der kan desværre ikke blive en til alle," lyder det fra Stine der også tilføjer at to af hvalpene er afsat og bliver i den nærmeste familie - samt at hun er sikker på, at de nok skal finde et godt hjem til den tredje hvalp også.
Bliver blød i knæene
Faktisk bliver den ene hvalp så meget i familien, at den skal blive boende hos Stine og Niels.
Forleden delte hun nemlig på sin Instagram-profil et billede af Niels med en af hvalpene, hvor hun skrev at Niels skulle være far.
De beholder nemlig hvalpen Loui som Niels har haft et helt særligt forhold til fra fødslen, Loui var den første af de tre hvalpe der kom til verden.
"Der er noget helt særligt over den lille hvalp, den er nemlig den førstefødte af de tre i kuldet - og fra dag ét har der været noget særligt over ham. Noget så særligt, at Niels er faldet pladask for ham," lød det i den forbindelse fra Stine.