Nu taler Jonas Vingegaard ud: "Jeg forstår, hvis det bliver..."

Af: Lucas Andreas

|

28/11/2024

Nyheder
Foto: Gil Corzo / Shutterstock.com
Foto: Gil Corzo / Shutterstock.com
Jonas Vingegaard tager bladet fra munden i den omdiskuterede sag.

Lige nu læser andre også

Jonas Vingegaard er sammen med sin evige rival, Tadej Pogacar, blevet hovedperson i den måske største debat i cykelsporten i øjeblikket.

Under årets Tour de France kom det frem, at flere hold og ryttere brugte kulilte som en del af deres træning.

Brugen af kulilte indebærer, at man indånder små mængder via et apparat for at måle effekten af højdetræning.

Metoden vakte straks opsigt, og sidenhen har debatten raset - og det har nu ført til, at både Den Internationale Cykelunion (UCI) og World Anti-Doping Agency (WADA) er blevet involveret.

Snakken har nu fået Jonas Vingegaard til at tage bladet fra munden.

På en pressekonference torsdag forklarede Jonas Vingegaard, at han brugte kulilte til at måle blodværdier under højdetræning, men at han først for nylig blev opmærksom på stoffets potentielle præstationsfremmende effekter.

Det skriver Ekstra Bladet.

"Jeg forstår, hvis det bliver misbrugt, men jeg vidste ikke, at det kunne blive misbrugt," lød det fra Jonas Vingegaard. Cykelstjernen understregede, at hans hold kun har anvendt stoffet til testformål og ikke som en erstatning for højdetræning.

Under Touren forklarede den danske rytter, at han tidligere havde opfattet kulilteinhalation som noget relativt harmløst, der kunne sidestilles med at ryge en cigaret.

"Det er ikke noget, der er farligt. De siger, at de sender noget ind i lungerne, der svarer til at ryge en cigaret. Det er det samme som at ryge en cigaret,", har han tidligere udtalt til TV 2 Sport.

Stoffet er dog ikke noget, Jonas Vingegaard insisterer på at gøre brug af.

"Jeg vil naturligvis følge, hvad UCI og WADA bestemmer omkring det her. Så hvis de vil forbyde det, vil jeg selvfølgelig aldrig benytte det igen," sagde Vingegaard.

WADA har endnu ikke meldt noget ud om sagen, men UCI presser nu på for en afgørelse.

Anbefalet til dig