I dag byder det danske sommervejr igen på byger, der især over Falster, Møn og Sjælland lokalt kan være kraftige og være med torden.
I løbet af eftermiddagen og i aften tynder det dog ud i de regnfyldte skyer, og man vil flere steder få solen at se, inden den går ned.
Temperaturen vil i dag snige sig op mellem 18 og 22 grader, hvor det vil være varmest over den østlige del af landet.
Så hvis man har savnet at kunne nyde aftensmaden ude under åben himmel med kig til solen, så er i aften en god dag at vælge - i hvert fald, hvis man ikke bor i det nordlige Jylland.
Sådan skriver DMI.
Fra fredag aften til søndag morgen ser nemlig ud til at blive særdeles våd, da et lavtryk med tilhørende front ligger sin vej forbi landet.
Derfor er der udsendt forvarsel om kraftig regn, som gælder fra fredag til søndag. Når det kedelige vejr har passeret, ser det dog ud til, at der venter et kæmpe vejrskifte, som nok kan få selv den mest deprimerede sommerelsker op af stolen.
På mandag melder DMI nemlig om sol, tørvejr og 24 grader.
"Nogen sol og mest tørt vejr, men sidst på dagen eller om natten skyet med regn og byger sydfra. Dagtemp. op mellem 20 og 24 grader, om natten ned mellem 13 og 18 grader. Let til frisk vind fra omkring syd," skriver vejrtjenesten selv i den senest opdaterede '7-døgnsudsigt'.
Som om det ikke var nok, så ser det ud til, at det gode vejr fortsætter tirsdag, hvor det bliver op til 23 grader og sol. Dog vil enkelte byger også forstyrre vejrbilledet en smule.
Onsdag og torsdag skriver DMI, at der vil være "efterhånden mere stabilt med ret uændrede temperaturer", hvorfor de sommerglade danskere allerede nu kan begynde at overveje en strandtur.