Nudister tror, de er alene på stranden: Men så bliver de klogere

Nyheder
Politiet sendte hurtigt en patrulje afsted. Foto: Shutterstock
En mand er blevet sigtet efter, at han fløj sin drone rundt ne

Lige nu læser andre også

Flere strandgæster på naturistområdet på Den Permanente i Aarhus kontaktede mandag middag politiet. Vandet var tillokkende, pinsesolen varmede men alligevel var noget ikke helt, som det burde.

Det fortæller Østjyllands Politi i døgnrapporten tirsdag. 

Årsagen var, at en drone fløj lavt hen over stranden, hvor badegæster kan hygge sig uden en trevl på kroppen. Det fik mange af strandens gæster til at rynke panden og tage kontakt til politiet. da dronen tilsyneladende filmede de nøgne mennesker, der befandt sig på stedet. 

I forvejen et hotspot

Østjyllands Politi var ikke sene til at sende en patrulje mod stranden, der i forvejen er et af de udpegede hotspots, hvor betjentene holder ekstra øje i disse dage, så alt for mange ikke samler sig og smitter hinanden med corona. Derfor kunne en patrulje hurtigt optage forfølgelse af dronen. 

Politiet var således ikke langt bagefter, da dronen landede i hænderne på en 26-årig mand, som stod tæt på stranden. Han havde ikke søgt om tilladelse til at flyve på stedet, og han blev både sigtet for at have fløjet ulovligt med sin drone og for blufærdighedskrænkelse ved at filmet strandgæsterne. 

Hans drone og SD-kortet i den blev desuden beslaglagt til nærmere undersøgelse, fortæller Østjyllands Politi tirsdag. 


 

 

Anbefalet til dig