Ny advarsel: Coronavirus kan smitte gennem luften

04/10/2020

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
Hidtil har den gængse opfattelse været, at coronavirus ikke kunne smitte gennem luften. Det viser sig nu ikke at være tilfældet.

Mest læste i dag

Det har i lang tid været den gængse opfattelse, at coronavirus kun kan smitte via dråber. Det vil sige, at virussen smitter, når folk nyser, hoster eller ånder tungt.

Efterhånden som kendskabt til den verdensomspændende virus er vokset, har mange forskere måtte erkende, at mange smittetilfælde udelukkende kan forklares, hvis virussen smitter gennem luften via aerosoler, skriver Ekstra Bladet.

Dette har i særdeleshed betydning inden døre. I mindre grad kan det dog også fre til smitte udendørs. Fx kan det forekomme i forbindelse med møde med løbere.

Allan Randrup Thomsen, der er virolog hos Københavns Universitet udtaler følgende til Ekstra Bladet:

"Mæslingevirusset er et meget effektivt virus, der formår at smitte voldsomt både via dråber og som aerosoler – altså luftbårent. Coronavirusset er ikke nær så farligt, for i så fald havde de forholdsregler, myndighederne har taget, ikke haft megen virkning."

Han følger op med:

"Men vi ved nu på grund af smitteforekomster, der ikke kan forklares på anden vis, at især i den kolde sæson, hvor folk er meget inde, kan der ske smitte den vej. Derfor er det uhyre vigtigt at lufte meget ud. Mht. til udendørs smitte kan man også være så uheldig at løbe ind i luftbårne vira. Men risikoen er betragtelig mindre udendørs end indenfor."

Normalt anbefales det, at man skal holde afstand på en eller to meter. Nu er der dog set eksempler på folk, der er blevet smittet mere end seks meter væk.

Derfor er det også et budskab, som mange forskere forsøger at runsende. I samme ombæring forsøger de også at understrege, at det er vigtigt, at man lufter godt ud, hvor man opholder sig.

Vigtigt at huske mundbindet

Allan Randrup Thomsen fortæller desuden, at en løber kan trække en hale på 25 meter med areosoler, som kan forårsage smitte.

Oftest vil vinden dog forstyrre og fortrynde spredningen. Dette ændrer dog ikke på, at der faktisk har været set eksempler på superspredning udendørs, men det er ganske vist sjældent set.

Han anbefaler folk, der er i risikogruppen at holde sig fra løberne, hvis de er nervøse. Desuden er det også en god idé at bære mundbind, hvis man færdes i bymiljøer, hvor mange løbetræner.

Han tilføjer også, at man kunne indføre time-slots eller andre regler for løbere. Det er blandt andet noget, der er set i Frankrig. Man gjorde det ligeledes i foråret her i landet.

Det er dog meget ressourcekrævende at holde øje med, hvorvidt reglerne overholdes.

Bør lade sig vaccinere

Virologen anbefaler, at folk i risikogruppen gør alt for at beskytte sig selv, fremfor at lade andre passe på dem.

Her fremhæver han blandt andet, at de bør lade sig vaccinere mod influenza- og pneumokokvirus, skriver Ekstra Bladet. Det er vacciner, der pt. er gratis for risikogruppen.

Anbefalet til dig