Ny aftale indgået: Prisstigninger på vej

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
En ny aftale er indgået mellem de olieproducerende lande og Rusland, hvilket betyder, at prisen på benzin atter vil komme til at stige.

Lige nu læser andre også

Der er ikke noget bedre, end når prisen på noget man benytter, pludselig falder. Sådan har det været ved visse ting her i coronakrisen, hvor det dog primært er benzinpriserne, der har taget et kæmpe dyk.

Desværre så ville det ikke vare evigt, og nu er benzinpriserne desværre på vej den gale vej igen. Årsagen skyldes ganske enkelt, at de olieproducerende lande er blevet enige i en aftale, hvor de sænker produktionen af olie, så det passer efterspørgslen.

I løbet af de seneste måneder har der været en sand krig på oliemarkedet, da efterspørgslen var mindre end udbuddet, og de olieproducerende lande kunne ikke blive enige i en fælles aftale, hvor de alle ville sænke deres produktion af olie.

Det betød, at der blev produceret langt mere olie, end der reelt var brug for, og det fik priserne på olie til at styrtdykke.

Resultatet af dette var også, at benzinpriserne begyndte at falde helt enormt, så en liter benzin har kostet lidt over 8 kroner i løbet af den seneste tid.

Nu stiger prisen

Aftalen mellem de olieeksporterende lande, Rusland samt andre olieproducenter blev indgået i går søndag, og resultatet blev, at der nu vil blive skåret 10 % af den internationale olieproduktion. Meningen med dette er naturligvis, at de vil få prisen på olie op igen.

Når prisen på olie kommer til at stige, vil prisen på benzin gøre det samme, og dermed vil det ikke være lige så billigt, når du skal ned og tanke bilen igen. Hvis du gerne vil have en billig tankfuld benzin, så er det ved at være nu, det skal ske.

Hvis du vælger at tanke din bil, så skal du dog være opmærksom på, at der kan være en smitterisiko forbundet. Derfor bør du lige læse politiets advarsel, inden du tanker din bil.

 

Anbefalet til dig