Ny aftale vil give disse danskere 26.000 kroner mere

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der er tabere og vindere i den Radikale plan.

Lige nu læser andre også

Det generelle billede er, at familier i ejerbolig taber på den radikale plan - bortset fra direktørfamilien.

Det skyldes, at De Radikale reducerer rentefradraget fra 33 til 22 procent samtidig med, at de fjerner pensionist-rabatten med hensyn til ejendomsværdiskatten. 

”En enlig pensionist i ejerbolig taber 11.400 kroner om året. Næsten det samme tab oplever pensionistparret i ejerbolig, nemlig godt 10.000 kroner. Pensionisterne taber så meget, fordi de Radikale fjerner varmetillægget og mediechecken, og fordi de reducerer boligstøtten for pensionister. Desuden fjernes pensionistrabatten med hensyn til ejendomsværdiskatten,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

De pensionister med lavest indkomst – det vil sige dem uden ATP og ejerbolig – taber 2.800 kroner om året. En arbejderfamilie i ejerbolig taber 1.400 kroner om året.

De vinder på, at skatten på arbejde nedsættes, men taber på det lavere rentefradrag. Så samlet set en nedgang.

Den eneste boligejerfamilie, der vinder, er direktør-familien. Det skyldes, at gevinsten fra bl.a. lavere topskat overstiger tabet ved lavere rentefradrag. Direktørfamilien vinder 6.300 kroner.

De største vindere i den Radikale plan er dog et nyankommet par på integrationsydelse.

”De vinder ca. 26.000 kroner, fordi integrationsydelsen fjernes, og fordi man ophæver optjeningsprincippet for børnecheck. De får med andre ord fuld børnecheck fra dag ét. De højere ydelser til indvandrere vil reducere beskæftigelsen,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Den Radikale plan vurderes at øge indkomstuligheden med 0,13 procentpoint målt ved Gini-koefficienten. Det skyldes primært forhøjelsen af topskattegrænsen. Nedsættelsen af rentefradraget er omtrent neutral for uligheden ifølge Finansministeriet. 

”Radikales 2030-plan vil samlet set øge skatterne med 1,4 milliarder kroner.  Planen indeholder skattestigninger for 9,8 milliarder kroner - heraf 5 milliarder kroner fra højere rentefradrag. Samtidig vil De Radikale give skattelettelser for 8,4 milliarder kroner - bl.a. fordi topskatten lettes,” siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Mest læste

Supermarkedsansat med bøn til kunder: Stop med det En supermarkedsansat har en bøn til kunderne om at droppe den ulækre vane, der særligt forsvandt under coronapandemien.
Sådan rengøres fugerne på badeværelset nemt: Hjemmeremedier der fjerner snavs for altid Fugerne mellem badeværelses fliserne er meget tilbøjelige til, at blive misfarvet, og det er bestemt ikke nogen fryd for øjet, og ej heller særlig hygiejnisk. Heldigvis er der nogle nemme og effektive hjemme remedier, du kan bruge til, at give dit badeværelse en opgradering.

Anbefalet til dig