Ny app overvåger dig, og fortæller om du har været tæt på coronasmittet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Mandag annoncerede Magnus Heunicke, at en app til at inddæmme coronasmitten var på vej.

Lige nu læser andre også

I løbet af de kommende uger vil staten lancere en app, der kan fortælle danskerne, om de har været i nærheden af en person med coronavirus.

Det skriver Dr.dk

Grundidéen er den samme som i Norge

Ifølge regeringens hjemmeside fremgår det, at appen vil operere efter den norske app, der lanceres efter påske. Derudover står der at den bliver frivillig og udkommer i løbet af de næste par uger.

Vicedirektør i Simula, Kyrre Lekve, som står for at udvikle appen for de norske sundhedsmyndigheder kan også se ligheden mellem de to apps, og pointere at det næsten virker som om den danske regering har læst om den norske app, da de skrev teksten til deres side.

Om den norske app forklarer han:

”Tanken er, at appen registrerer, hvor brugerne befinder sig hele tiden. Når to telefoner har været mindre end to meter fra hinanden i mere end femten minutter, kobles det sammen.”

Bruger GPS og bluetooth og lagrer i skyen

Brugerne i den norske app bliver registreret via bluetooth og gps. På den måde kan appen fortælle dig, hvis du har været i nærheden af en anden coronasmittet. Data omkring, hvor man har befundet sig bliver gemt i en ”sikker cloudløsning.” Det betyder at der oprettes en database over folks bevægelsesmønstre i ”skyen.”

Appen overvåger altså danskernes færden og dermed skiller den sig ud fra det nyligt lancerede fælleseuropæiske app-projekt. Her bruger man nemlig kun bluetooth til at registrere når brugere har været i nærheden af hinanden, og dermed kan appen ikke holde øje med folk.

 

 

iPhone er grunden til brugen af GPS

Kyrre Lekve forklarer, at den norske app er nødt til at bruge GPS, fordi mange nordmænd bruger iPhones. iPhones fungerer ikke til smittesporing med bluetooth når telefonen ikke bruges, og derfor skal man aktivt bruge appen hele tiden, hvis den skal virke kun med bluetooth. Han siger:

”Den har en sikkerhedsfunktion i hviletilstand, som gør, at appen ikke fungerer, når du har den i lommen. Den virker kun, når du aktivt bruger telefonen.”

Databasen kan gå tilbage i tiden – derfor er den vigtig

Nogen vil nok argumentere for, at en database hvor staten kan overvåge dine bevægelsesmønstre er skræmmende. Der er dog én god grund til at samle informationerne fra appen i en database. Den muliggør nemlig at man kan gå 14 dage tilbage i tiden, og udsende advarsler. Hvis en person bliver smittet, har man altså mulighed for at advare alle, som personen har omgås med i de sidste to uger.

Kyrre Lekve medgiver dog, at det er en stor indgriben i brugernes privatliv at blive sporet via GPS og bluetooth. Han understreger at det er et spørgsmål om tillid mellem borgerne og myndighederne og at appen selvfølgelig skal slettes så snart coronaepidemien er overstået

Anbefalet til dig