Boligejerne har stadig ikke gennemskuet effekten af ny boligskat. Det viser en spørgeundersøgelse, som Voxmeter har gennemført på vegne af ejendomsmæglerkæden RealMæglerne med cirka 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.
Undersøgelsen, som er repræsentativ for befolkningen i alderen +25 år, er gennemført blandt boligejerne i Danmark, som enten bor i ejer- eller andelsboliger.
Det skriver RealMæglerne i en pressemeddelelse.
"Vi har spurgt ind til sælgerparatheden hos boligejerne. Det vil sige en undersøgelse af faktorer, som i givet fald vil kunne påvirke dem til en beslutning om salg af boligen. I forhold til tidligere sælgerparathedsundersøgelser er et rentefald og i særdeleshed ny boligskat en aktuel paratheds-faktor", forklarer Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne.
Kvadratmeterpriserne vil stige
18 procent af boligejerne forventer, at deres bolig vil stige i pris som følge af ny boligskat, mens 49 procent ikke forventer ændringer, og 10 procent forventer et fald. Hele 23 procent er i tvivl.
"Det fortæller os først og fremmest, at mange ikke har interesseret sig for ændringen i boligskatten og/eller har tænkt ændringen ind i et scenarie, hvor de i fremtiden får behov for et salg af boligen", siger Preben Merrild Angelo.
Ny boligskat har i 2023 givet svingninger i boligmarkedet som følge af skæve vurderinger og rod i systemet hos Vurderingsstyrelsen, som står bag en automatisering af beregningsgrundlaget for beskatningen af boliger, dvs. hvilken værdi ejerboligen skal beskattes af. Når boligskatten nu alligevel forventes at påvirke kvadratmeterpriserne i en positiv retning, skyldes det, at 8 ud af 10 boliger får en lavere boligbeskatning.
Svarer til rentefald på 0,75 procent i snit
"Det er sådan med økonomi, at justerer man noget i den ene ende, så sker der en kædereaktion, der fører til en ændring i den anden ende. I den her case er det klart, at hvis det bliver billigere at eje boligen, stiger den også på sigt i værdi, fordi den bliver attraktiv for flere at eje, og flere derfor kan låne til at eje den", fortæller Preben Merrild Angelo, og uddyber:
"Det er vores vurdering, at det vil give en effekt, der i gns. svarer til en rentesænkning på 0,75 procent i et parcelhus til omkr. 3 mio. kroner. Dermed sagt, at det kan variere fra område til område. I nogle områder er det væsentligt mere."
Ud over boligskatten er der hele spørgsmålet om effekten af en rentenedsættelse, som har været varslet længe, og som økonomerne mener er lige om hjørnet. Boligrenterne afgøres af centralbankernes nuværende rente samt af forventningerne til den fremtidige rente.
Rentefald får betydning for m2-priser
Over de seneste år har boligrenten svinget helt fra negativ rente på et 30-årigt realkreditlån til 6 pct. (2022), da den ramte sit højeste niveau. Men nu er inflationen under kontrol igen, og det varsler, at det er på tide, at renten sænkes igen.
28 procent af boligejerne forventer jf. undersøgelsen fra RealMæglerne, at deres bolig vil stige i pris som følge af fald i renten, mens 41 procent ikke forventer ændringer, og kun 6 procent forventer et fald i kvadratmeterprisen. Hele 25 procent er i tvivl.
"Bliver renten sat ned, betyder det, at det bliver attraktivt for flere at låne penge. Og når det bliver attraktivt at låne penge, er der flere, der gerne vil købe hus eller lejlighed. Når køberne er der, vil kvadratmeterpriserne også langsomt begynde at stige", siger Preben Merrild Angelo.
Han mener, at boligejerne formentlig er bevidste om effekten af ny boligskat og lavere rente, men at man gerne vil se det, før man tror på det. Med andre ord vil boligejerne ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt.
