Ny corona-mutation fundet: Ni tilfælde i Danmark indtil videre

Nyheder
Foto: Shutterstock
Statens Serum Institut bekræfter nu, at der er fundet endnu en ny variant af coronavirus i Danmark.

Lige nu læser andre også

Nu fortæller Statens Serum Institut, at der fundet endnu en mutation af coronavirus. Den nye variant er særligt fremherskende i England, men der er indtil videre konstateret ni tilfælde af den i Danmark også. I to forskellige landsdele langt fra hinanden. 

"I England har man konstateret en ny covid-virusstamme. Stammen, som har fået betegnelsen N501Y, er frem til den 13. december fundet blandt 1.108 personer. Primært i det sydlige og østlige England," fortæller Statens Serum Institut. 

Stammen har 9 genetiske ændringer i Spike proteinet. Det drejer sig om 2 såkaldte deletioner og 7 mutationer. Derfor har der været overvejelser, om virus af denne stamme kan være mere smitsomt, medføre mere alvorlig sygdom og/eller være mere modstandsdygtigt over for antistoffer og vacciner end andre stammer.

Der er imidlertid ikke noget der tyder på, at denne stamme er mere alvorlig end andre COVID-stammer.

Ni tilfælde her i landet

Instituttet fortæller samtidig, at hvordan de ni danske tilfælde er fordelt. De befinder sig i to forskelligelandsdele, der umiddelbart ligger langt fra hinanden. Nemlig Storkøbenhavn og Nordjylland. 

"I Danmark er der mellem den 14. november og den 3. december blevet påvist 9 tilfælde af N501Y. Heraf 6 i Storkøbenhavn og 3 i Nordjylland på samme adresse," skriver Statens Serum Institut. 

"De smittede er fra 2 til 61 år, i gennemsnit 35 år. Der er tale om 7 kvinder og 2 mænd. Det undersøges lige nu, hvorledes disse personer hænger sammen, og N501Y-virusstammen følges meget tæt."

 

Anbefalet til dig