Ny EU regel får store konsekvenser: Rammer især disse butikker

Af: Mie M.B

|

10/03/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den nye regel kommer til at give store udfordringer for en masse mennesker

Lige nu læser andre også

Genbrugsbutikker står over for en ny økonomisk udfordring. En ny EU-regel betyder, at butikkerne nu selv skal betale for at aflevere usælgelige genstande på genbrugspladsen – en ekstraudgift, der kan få store konsekvenser for både forretningen og dem, de hjælper. Det fortæller JydskeVestkysten.

En uventet udgift
Indtil nu har frivillige i Kirkens Korshær flere gange om ugen kørt affald som slidte møbler og ødelagte elektroniske artikler til genbrugspladsen uden ekstra omkostninger. Men for nylig løb en enkelt tur op i knap 1000 kroner – en stor udgift for en butik, der primært drives af frivillige og støtter hjemløse og socialt udsatte.

"Knap 1000 kroner for os som butik er rigtig mange penge for en enkelt tur på genbrugspladsen," siger frivillig Grethe Skallerup.

Den nye regel, der er baseret på princippet om, at "forurener betaler", betyder, at selv velgørende genbrugsbutikker skal betale for at skille sig af med ting, de ikke kan sælge.

Må sige nej til mere
Tidligere tog butikken imod næsten alt – også når de tømte dødsboer og hjalp ældre med at komme af med gamle møbler. Men med de nye regler bliver det nødvendigt at være mere selektiv.

"Vi har hidtil taget det hele med, men det kan vi nok ikke blive ved med," forklarer Skallerup. Det betyder blandt andet, at ældre borgere, der ikke selv kan komme af med tunge møbler, kan miste en vigtig hjælp.

Kommunen bør tage ansvar
Butikken frygter, at det frivillige arbejde, de yder for lokalsamfundet, vil blive begrænset, da flere ressourcer nu skal gå til affaldshåndtering.

"Jo mere vi skal betale, jo mindre kan vi give videre til hjemløse," siger Skallerup og understreger, at nogen må tage over. "Så må kommunen træde til i stedet."

Miljøchef ved Billund Kommune, Karl Grundahl, har håbet på en ændring i reglerne, men ser ingen udsigt til dispensation for velgørende organisationer. For nu er konklusionen klar: Genbrugsbutikker må enten betale eller skære ned på deres arbejde.

Anbefalet til dig