Forskere fra Oxford University har i en undersøgelse kædet indtagelsen af syv eller flere alkoholdrikke om ugen sammen med højere jernniveauer i hjernen hos 21.000 mennesker.
Jernophobning er blevet forbundet med sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, og denne nye forskning antyder, at højere niveauer af mineralet også kan spille en rolle i forbindelse med kognitiv tilbagegang i forbindelse med alkoholforbrug.
Anya Topiwala fra Oxford University ledede undersøgelsen, der blev offentliggjort i PLOS Medicine, og deltagerne - som var fra UK Biobank - fortalte om deres eget alkoholforbrug inden de blev MR-scannet.
Der blev foretaget næsten 7.000 MR-scanninger af deltagernes lever for at bestemme det systemiske jernniveau, og deltagerne gennemførte også enkle kognitive og motoriske tests.
I gennemsnit drak deltagerne omkring 18 "typiske" alkoholdrikke om ugen, og Topiwalas hold fandt, at de, der drak mere end syv om ugen, viste højere jernindhold i den del af hjernen, der er forbundet med motorisk bevægelseskontrol, kognition, øjenbevægelser og meget mere.
Gennemsnitsalderen for deltagerne var 55 år, og 48,6 procent var kvinder.
Det er værd at bemærke, at Topiwala og co. påpegede, at alkoholinducerede hjerneforandringer simpelthen kunne være blevet blandet sammen med ændringer forårsaget af andre faktorer, men med det moderate alkoholforbrug blandt deltagerne, følte de, at det var bevis nok til at foreslå, at man burde reducere alkoholforbruget.
Tømmermændspille
Når man alligevel snakker om alkohol, så vil alle, der ikke har til hensigt at skære ned, uanset hvad forskerne siger, blive lykkelige over nyheden fra en virksomhed fra i Sverige.
Myrkl har nemlig lavet en "banebrydende" tømmermændspille.
De fleste kan huske at have vågnet med en tør mund, et halvspist pizzaslice liggende ved siden af hovedpuden, mens hovedet dunker.
Men det hører ifølge Myrkl til fortiden, da deres pille angiveligt kan nedbryde 70 procent af alkoholen i kroppen i løbet af en time.
Derfor kan man måske godt få en øl eller to i sommervarmen med god samvittighed.