Ny kørekortlov fra 1. juli: Overtrædelse straffes med kørselsforbud

Nyheder
Foto: Shutterstock.com / Wirestock Creators - Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com / Wirestock Creators - Shutterstock.com
Den nye regel gælder lige om lidt.

Lige nu læser andre også

Når man tager kørekort, får man en masse nye informationer kastet i hovedet.

Selv efter man har sikret sig kørekortet, skal man være opmærksom på, når nye regler træder i kraft - for det sker med jævne mellemrum.

Faktisk står vi nu i en situation, hvor der om en uges tid træder en helt ny regel i kraft, som kan udløse et kørselsforbud.

Gælder fra 1. juli

En ny og lavere promillegrænse på 0,2 for nye bilister træder i kraft 1. juli 2025. Den nye grænse gælder for alle nye bilister med kategori B kørekort i de første tre år.

Den nye promillegrænse gælder også for nye bilister, der har erhvervet kørekort før lovens ikrafttræden 1. juli.

Sådan skriver Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

"Når man er ny bilist, er der mange ting at forholde sig til og lære. Fra den 1. juli strammer vi promille-reglerne for førstegangserhververe til bil, således at én genstand er én for meget. Derved er der en ting mindre at forholde sig til som ny bilist. Nultolerancen gælder de første tre år efter erhvervelsen af kørekortet uanset alder," siger Transportminister Thomas Danielsen.

De nye regler betyder altså, at man ikke kan drikke alkohol og køre bil bagefter. Man skal som ny bilist derfor sige nej tak til alkohol, hvis man skal køre bil:

"Alkohol og trafik er en farlig cocktail – ikke mindst når man er ny i trafikken og mangler erfaring og rutine. Desværre kan vi se, at flere unge end tidligere kører bil med for meget alkohol i blodet. Derfor er det også positivt, at nye bilister nu praktisk talt møder nultolerance ift. alkohol. Det kan være med til at forebygge ulykker og sikre, at man som ny bilist tidligt får gode trafikvaner i forhold til alkohol," siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Rådet for Sikker Trafik er nu ude med en kampagne, der skal informere om de nye regler.

Nye regler: 0,2 promille for nye bilister

  • Gælder for kategori B kørekort (fx person- og varebil) fra 1. juli 2025 i de første tre år efter førstegangserhvervelse af kørekort.

  • Promillegrænsen på 0,2 gælder også for bilister, som har taget kørekort før 1. juli 2025, og som endnu ikke har haft kørekort i tre år.

  • Promillegrænsen gælder for forseelser foretaget fra 1. juli 2025 eller senere.

  • Bliver en ny bilist sigtet for at køre med en promille på over 0,2 udløser det kørselsforbud og en bøde.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Mette Frederiksen 'shopper' hos Rema 1000, Netto m.fl. - men her vil hun ikke handle Mette Frederiksen er ikke kræsen, når det kommer til supermarkeder.

Anbefalet til dig