Mathias Busekist
En række forskere har måske fundet et nyt våben i kampen mod kræft.
Den seneste årrække har været revolutionerende når det kommer til kræft. Vi er blevet markant bedre til at finde og behandle de kræftceller, som vi allesammen frygter vokser i os selv eller i en man holder af.
Overlevelsen ved de fleste kræftformer stiger støt, hvilket især kan tilskrives de ressourcer, man kaster efter diverse studier inden for området.
På samme front kan en række forskere nu løfte sløret for et revolutionerende fund.
For når det kommer til celler, så er der især én fællesnævner: At de bruge skal bruge næring for at kunne vokse. Det samme gør kræftceller.
De har faktisk en glubende appetit, og der er nogle bestemte næringsstoffer, de slet ikke kan undvære. Glutamin, blandt andet.
“Glutamin støtter mange forskellige processer, som er vigtige for kræftcellers formering og for tumorvækst,” forklarer Michael Lukey, ph.d., til Illustreret Videnskab, ifølge Ekstra Bladet.
Han er tilknyttet Cold Spring Harbor Laboratory på Long Island i USA og forsker i netop det område.
Han hører til de forskere, som har dedikeret flere år til at finde ud af, hvorvidt det er muligt at trække håndbremsen på kræftcellernes vækst ved bogstaveligt talt at ‘stjæle deres madpakke’.
Desværre er det bare ikke så lige til.
Kræftcellerne er nemlig smarte. De er i stand til omprogrammere deres stofskifte, så de kan opnå nøjagtig samme udbytte fra andre stoffer.
Men nu har Michael Lukey sammen med sine kolleger tilsyneladende fundet frem til, hvordan man kan spænde ben for netop denne forsvarsmekanisme.
Slår brystkræftceller ihjel
I forsøg med mus er det lykkedes dem at slå brystkræftceller ihjel og få svulster til at skrumpe ind.
Forskerne håber, at deres studie, som er blevet delt i tidsskriftet Nature Metabolism, vil kunne medvirke til at endnu færre dør af kræft i fremtiden.
Forskerne forklarer, at man først skal fjerne kræftcellernes adgang til glutamin, der genererer den energi og de biologiske byggesten, som brystkræftceller behøver for at kunne vokse og formeres.
Men som tidligere nævnt, så er kræftcellerne smarte. For hvis man fjerner deres adgang til glutamin, så aktiverer de en såkaldt syntesevej og danner i stedet et stof, der kaldes alpha-ketoglutarat.
Det stof kan kræftcellerne bruge som alternativ til glutamin og leve videre uden problemer.
De spekulerede derfor på, om de kunne angribe problemet fra to vinkler på samme tid ved både at gå målrettet efter kræftcellernes glutaminstofskifte og alpha-ketoglutaratstofskifte på samme tid
Det gav bid, og som resultat af deres taktik blev kræftcellerne sultet ihjel, og svulsterne skrumpede ind.
Som Michael Lukey understreger, kan de to synteseveje eller stofskifteprocesser være mere relevante for brystkræft end for andre kræftformer, herunder kræfttyper som er vanskelige at behandle.
