Ny melding: Fraråder nu at spise dem

Nyheder
Foto: Shutterstock
Flere forskellige prøver er blevet analyseret

Lige nu læser andre også

Fisk og rejer fra Korsør Nor er fritestet for det skadelige stof PFOS. Det betyder dog ikke, at borgerne bør sætte tænderne i dem lige med det første, advarer Fødevarestyrelsen fredag. 

"Der er ikke fundet sundhedsskadelige niveauer af PFOS i fisk og rejer fra Korsør Nor. Dog fraråder Fødevarestyrelsen fortsat at spise fisk fanget ved brandskolens udløb," skriver Fødevarestyrelsen.

Selvom de nye analyser af fisk og rejer fanget i Korsør Nor ikke har vist sundhedsskadelige niveauer af de miljøskadelige stoffer PFOS, så kan det fortsat ikke anbefales at spise dem, siger Fødevarestyrelsen, hvis laboratorie har analyseret i alt seks prøver af skrubber, rejer, ålekvabbe, hundestejle og kutling.

Løber ingen risiko

Fødevarestyrelsen vil dog ikke løbe nogen risiko, før de er sikre. Derfor anbefaler de lokale borgere til at ikke at spise fisk, der er fanget lige i området. 

"Af forsigtighedsgrunde fraråder Fødevarestyrelsen dog fortsat, at folk spiser fisk fanget i en zone på 100 meter fra brandskolens udløb i Noret," fortæller Fødevarestyrelsen - og fortsætter: 

"Tidligere analyser af kalvekød fra området har vist et PFOS-niveau, som giver anledning til sundhedsmæssig bekymring. Stoffet stammer fra brandslukningsskum anvendt på den lokale brandskole, og det er gennem tiden spredt til områderne via regnvand og lokale vandløb."

Det oplyses desuden, at Fødevarestyrelsen i uge 26 forventer at have analyseresultater fra græsprøver taget i det område, hvor Kogræsserforeningen har haft deres kalve gående.

 

Anbefalet til dig