Ny pressemeddelelse vækker opsigt: Folk i denne alder skal ikke betale skat

Nyheder
Foto: Shutterstock
Et vildt forslag stjæler nu overskrifter.

Lige nu læser andre også

Hvis der skal være faglærte til at sætte ladestandere, solceller og vindmøller op i fremtiden, så er der behov for at tage en lang række løsninger i brug.  

Det gælder blandt andet de økonomiske gulerødder.  

Derfor foreslår erhvervsorganisationen TEKNIQ nu, at alle faglærte iværksættere skal have skattefrihed til de fylder 30 år, hvis de starter selvstændig virksomhed.

"De unge iværksættere er krumtappen i den innovation, der skal endnu mere fart på fremover. Både i forhold til at sikre vores position i den grønne førertrøje og skabe flere arbejdspladser over hele landet, hvilket i sidste ende er med til at finansiere vores velfærd. Med en skattefri opstartsperiode investerer vi derfor i hele Danmarks fremtid," siger Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ, ifølge en pressemeddelelse.

Udviklingen skræmmer  

Udfordringen med at skaffe nok kvalificerede medarbejdere bliver ikke mindre de kommende år.

Særligt de tekniske erhvervsuddannelser er præget af en udfordrende cocktail, hvor ungdomsårgangene falder, store årgange af faglærte går på pension, mens antallet af ordrer – blandt andet til den grønne omstilling af samfundet – vil stige.

Det har CONCITO og tænketanken Mandag Morgen tidligere slået fast.  

Derfor er det nødvendigt at skabe de bedste muligheder for unge faglærte, der har mod på at starte egen virksomhed og derved sikre større kapacitet til at løfte de samfundsnødvendige opgaver.  

Blandt samtlige 18 til 29-årige i Danmark er 2,1 procent selvstændige, viser tal fra Danmarks Statistik.

Til sammenligning er der på tværs af alle aldersgrupper 6,1 procent selvstændige.

Der er med andre ord et uudnyttet potentiale på cirka 26.000 nye iværksættere blandt de 18 til 29-årige. Heraf har cirka hver fjerde en erhvervsfaglig uddannelse. 

Dyrere at lade være 

Erhvervsorganisationen TEKNIQs beregninger viser samtidig, at det vil koste 1,1 milliard kroner at lade 18 til 29-årige faglærte slippe for at betale selskabsskatten, som i dag er på 22 procent.

Organisationen foreslår at dække hullet ved at rydde op i de mange erhvervsstøtteordninger, der i dag sander til i administrativt bøvl og besvær.   

"Prisen for at investere i unge faglærte iværksættere nu er langt lavere end omkostningen ved at stå uden kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling senere. En skattefri opstartsperiode sikrer både arbejdspladser og Danmarks bæredygtige fremtid," siger Troels Blicher Danielsen.  

Anbefalet til dig