Regeringens nylige udspil til en skattereform vil give danskerne adskillige milliarder kroner i skattelettelser i den kommende årrække.
Det er dog nødvendigt at lægge mærke til, at disse skattelettelser ikke er lige fordelt i samfundet.
Sådan skriver B.T.
Som tommelfingerregel kan det siges, at dem, der betaler mest i skat, også kan se frem til de største skattelettelser. Derudover vil reformen primært påvirke dem, der er på arbejdsmarkedet:
“Skattelettelserne rammer primært de danskere, der er i arbejde, fordi beskæftigelsesfradraget bliver hævet, ligesom det maksimale fradrag også bliver hævet”, lyder det fra Brian Friis Helmer, der er økonom hos Danske Bank.
Derudover udgør en ny mellemskat på 7,5 procent af indkomsten en ekstra fordel for dem, der tjener mellem 618.400 og 750.000 kroner årligt, idet de nu undgår at betale topskat i dette indkomstinterval.
På den anden side vil danskere, der tjener over 2,5 millioner kroner årligt, mærke den nye fem procent høje top-topskat på hele deres indkomst, som er over beløbet.
Dette betyder, at langt de fleste, der har en årlig indkomst, der er højere end 2,5 millioner kroner, vil opleve en stigning i deres skattebyrde.
Berlingske offentliggør i dag flere beregninger, som er udarbejdet af Skatteministeriet, der afslører, hvordan skattereformen vil påvirke forskellige typer af familier i Danmark.
Ifølge beregningerne vil en to-børns familie, hvor forældrene er hhv. håndværker og underviser, opleve en årlig samlet skattelettelse på 5.700 kroner.
En læge, som er gift med en speditør, kan forvente en årlig samlet skattelettelse på omkring 14.800 kroner.
Endelig vil en enlig forsørger, som er i arbejde, til ét barn få en skattelettelse på 8.000 kroner, hvilket hovedsageligt skyldes en væsentlig forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere.
