Hele 3552 danskere har fået et positivt svar på deres coronatest det seneste døgn. Det har Statens Serum Institut (SSI) oplyst på deres hjemmeside.
Derfor er det ikke kun i forhold til selve smittetallet, at der er tale om en stigning. Det er nemlig også noget, der gør sig gældende for positivprocenten på 3,01, da det er højere end den seneste uges gennemsnit, der lyder på 2,8.
Hertil oplyses der også, at der i skrivende stund er 54 danskere, der er indlagt på intensiv. Ud af de 54 personer, der er indlagt på intensiv, er der 31, der har brug for respirator. Det er en stigning, der lyder på henholdsvis seks og fire personer.
I alt er 371 danskere indlagt med corona på nuværende tidspunkt. Det er en stigning på 10 personer i forhold til de seneste offentliggjorde tal.
Det oplyses også, at der i alt er otte personer, der er døde med corona det seneste døgn. Det har bragt det totale antal dødsfald, der er relateret til corona op på 935 personer.
Det bør også nævnes, at ovenstående tal fra Statens Serum Institut ikke dækker over 24 timer, som det plejer at gøre sig gældende. Derimod dækker de over 28 timer, da Statens Serum Institut har været ramt af tekniske vanskeligheder.
Dagens opdatering er den tredje dag i træk, hvor antallet af nye, bekræftede tilfælde har været på den anden side af 3.000 personer.