Ny supermarkedskæde skal minde om Irma: Her er navnet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er den tidligere Irma-direktør, Alfred Josefsen, der står bag den nye supermarkedskæde.

Lige nu læser andre også

Den tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen har planer om at åbne en ny supermarkedskæde, som han vil kalde kalde Alma.

Alfred Josefsen har et ønske om skabe en kæde, der kan leve længere end ham selv og byde danskerne på en unik indkøbsoplevelse.

Sådan skriver SE og HØR via Politiken.

Coop besluttede i januar 2023 at lukke de sidste Irma-butikker, som alle lå i og omkring København, på grund af økonomiske udfordringer.

Lukningen af de omkring 65 butikker, som fandt sted i maj 2024, vækkede stærke følelser blandt de mange loyale kunder.

Flere hundrede mennesker samlede sig foran Irma-butikken på Ordrupvej i Gentofte og dannede en menneskekæde for at vise deres støtte og protestere mod nedlæggelsen af den over 137 år gamle kæde, der havde været en del af danskernes indkøbslandskab siden 1886.

Men nu kan en lignende kæde være på vej tilbage.

"Da jeg sluttede i Irma, sagde jeg, at jeg håbede, at Irma ville blive ældre end mig. Og det er derfor, jeg gør det her. Jeg vil gerne skabe noget, der kan leve længere end mig. Jeg vil gerne sikre, at folk kan få en god indkøbsoplevelse og adgang til sunde fødevarer," siger han.

Ifølge Politiken forventes den første Alma-butik at åbne i 2025, og den forventes at ligge i København. Målet for kæden er at udvide til fem butikker inden for det første år.

Mens Coop har bevaret flere af Irmas karakteristiske produkter i deres øvrige dagligvarebutikker, vil Alma give de trofaste kunder en ny mulighed for at handle i en butik, som har rod i samme værdier og kvalitet, som Irma engang stod for.

Anbefalet til dig