Hvis du har en kort uddannelse, har du større risiko for at blive ramt af kræft, end hvis du har en lang uddannelse. Din chance for at være i live fem år efter kræft er markant mindre, hvis du ikke har anden uddannelse end folkeskolen.
Det fremgår af Kræftens Bekæmpelses nye rapport ’Kræft i Danmark 2022’ som indeholder opdaterede data for den sociale ulighed i kræft. Tallene viser, at chancen for at være i live fem år efter kræftdiagnosen er 77 pct., hvis du har en lang uddannelse (videregående uddannelse).
Har du en kort uddannelse (folkeskole), er chancen 61 pct. Har du en mellem uddannelse (f.eks. erhvervsfaglig) er chancen for at være i live 5 år efter kræftdiagnosen 68 pct.
Tallene dækker 154.472 danskere over 30 år, der har fået diagnosticeret kræft i perioden 2011-14. De er efterfølgende blevet fulgt til udgangen af 2019. Det oplyser Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen viser også, at langt de fleste kræftformer oftere rammer mennesker med kort uddannelse. Forskning har tidligere vist, at uligheden i, hvem der rammes af kræft bl.a. skyldes rygning, alkohol og overvægt.
Politikere skal konkretisere gode hensigter
Kræftens Bekæmpelse har i de senere år intensiveret forskningen i ulighed i kræft, skruet op for indsatsen for en røgfri fremtid, oprettet navigator-ordningen, hvor frivillige hjælper særligt udsatte patienter med at finde rundt i sundhedsvæsnet og klare hverdagen bedre.
Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed, som Kræftens Bekæmpelse er medstifter af, har på to år samlet over 80 organisationer, der sammen arbejder for at mindske ulighed i sundhed.
Foto: Shutterstock
Kræftbehandlingen er blevet bedre og flere overlever kræft
Ifølge ’Kræft i Danmark’ går det overordnet den rigtige vej med kræftbehandlingen i Danmark. Langt flere overlever kræft.
Men kløften mellem kort- og langt-uddannede består. Det skyldes bl.a., at der er for stor forskel på, hvilken behandling patienterne får i sundhedsvæsnet, forklarer Susanne Dalton.
Hun er professor og overlæge i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) på Sjællands Universitetshospital og ekspert i ulighed i kræft:
"Sundhedsvæsnet skal blive bedre til at gøre en ekstra indsats for at sikre, at sårbare patienter får den rette behandling og hjælp. Særligt sårbare patienter har sværere ved at planlægge, overskue sammenhænge, kombinere informationer, tage strategiske beslutninger, arbejde med lange tidshorisonter og fortolke signaler fra deres krop. Vi ved fra forskning, at der er flere sårbare patienter i befolkningsgrupper med kort uddannelse eller lav indkomst end i grupper med lang uddannelse og høj indkomst," forklarer hun.
Læs også
