Ny variant spreder sig: Vi tager den meget alvorligt

Nyheder
Foto: Shutterstock
Mandag blev 848 voksne og børn sendt hjem. Nu reagerer Statens Serum Institut.

Lige nu læser andre også

I disse dage stikker en ny corona-variant en kæp i hjulet for blandt andet en stort anlagt genåbning i England. 

Det er den såkaldte Delta-variant, der nu har sørget for, at en fuld genåbning af landet udskydes. Varianten var tidligere kendt som den indiske variant. Den vækker særlig bekymring, da personer - som smittes med delta-varianten - ofte kræver hospitalsindlæggelser. 

Trods restriktioner er varianten også nået til Danmark. Mandag i denne uge kunne en skole på Sjælland konstatere at fire elever var smittet med netop Delta-varianten. Det fik sat det store beredskab i gang. 

Tager den 'meget alvorligt'

Det var mandag i denne uge, at Grønnevang Skolen i Hillerød meldte ud, at fire af skolens elever lige nu er smittet med Delta-varianten. Det betyder konkret, at 848 børn og voksne nu er sendt hjem på grund af varianten, der både er fundet på skolen og i vuggestuen. 

Nu sætter den faglige direktør fra Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, ord på, hvordan instituttet ser på fremkomsten af den nye variant. 

"Det er en variant, vi tager meget alvorligt. Det skyldes, at den både er mere smitsom og muligvis mere alvorlig end andre varianter," fortæller Tyre Grove Krause til Ritzau, inden hun uddyber:

"Den ser ud til at være forbundet med en øget risiko for indlæggelse," afslutter Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut. 

 

Anbefalet til dig