Nybyggerne-dommer med trist meddelelse

Af: Thea Andersen

|

12/07/2022

Nyheder
Foto: André Blinkilde, Metronome, TV 2.
Foto: André Blinkilde, Metronome, TV 2.
Nu lyder der en trist besked fra Nybyggerne-dommeren.

Lige nu læser andre også

De fleste kender hende, ikke mindst som dommer i TV 2-serien 'Nybyggerne', men nu kommer Mette Helena med en trist meddelelse.

Den 40-årige indretningsekspert har sagt det endelige farvel til kæresten Asbjørn, og er efter fire års forhold blevet single.

Det skriver hun i et opslag på det sociale medie Instagram.

I opslaget fortæller Mette Helena Rasmussen, at det har været en barsk uge, og at det aldrig havde været hendes ønske, at sende denne meddelelse ud i universet.

"Jeg havde aldrig ønsket, at jeg skulle sende det her ud i universet. Men I var med, da det startede. I har fulgt os undervejs. Og nu deler jeg også med jer, at det er slut efter næsten fire år," skriver hun.

Selvom de traf en fælles beslutning om at afslutte deres forhold, så er det aldrig sjovt at bryde et forhold.

"Alle, der har prøvet at have kærestesorg, ved, at det en sorg, der tager tid og som skal tages alvorligt, og jeg beder om ro, respekt og omsorg for Asbjørns og min situation," slutter Mette Helena.

Anbefalet til dig