Det er ikke mere end et halvt år siden, at vinderne af TV 2-formatet 'Nybyggerne' kunne erklære, at de havde købt deres drømmehus i Odder.
Men som om ét huskøb ikke skulle være nok, så har de gjort et mere. På den anden side af kloden vel at mærke.
Sammen har de nemlig købt hus i Perth, Australien, hvor Reecce Curran kommer fra.
Det afslører de i et fælles opslag på Instagram.
"Vi har købt et hus i Australien! Vi har kigget de sidste par måneder, og endelig har vi fundet et, vi elsker, som passer perfekt til os. Et lille 70’er rækkehus med en hyggelig gårdhave, tæt på stranden," skriver de indledningsvist og tilføjer:
"Vi er så spændte på at overtage det midt i januar, og vise jer mere når vi får nøglerne. Planen er at bo her, når vi er på besøg i Perth, og leje det ud resten af året, når vi er i Danmark. Sikke en vild, tidlig julegave."
Caroline og Reece Curran formåede at vinde et hus i Sønderborg i syvende sæson af "Nybyggerne".
Parret mødte hinanden på en backpacking-tur i Centralamerika i 2013.
I starten af 2023 valgte parret dog at skille sig af med deres vinderhus, og derfor er de lige nu i gang med at renovere på ny eftersom drømmehuset i Odder er ved at få sig en overhaling.'
Sammen har de datteren Vera på 1 år.