Nye opdagelser gør forskerne klogere på fibrosis og skrumpelever

Foto: Pressefoto

Der findes i dag ingen effektive metoder til at diagnosticere eller behandle leverfibrose (arvæv i leveren). Nu præsenterer forskere fra SDU en ny teknologi, der gør det muligt at undersøge de cellulære processer, der finder sted, når fibrose udvikles. Det kan bane vejen for bedre diagnostik og behandling.

Den menneskelige lever udfører et væld af vitale funktioner, og det sker gennem koordinerede processer, der involverer flere forskellige celletyper. Hvis leveren er beskadiget, for eksempel af lægemidler eller kronisk fedtophobning forårsaget af alkohol, bliver disse celletyper påvirket, og det forringer leverfunktionen.

Hvis der er meget betændelse, bliver de fleste cellulære processer alvorligt påvirket, og det normale levervæv erstattes gradvist af arvæv (leverfibrose).

Både leverbetændelse og leverfibrose er udbredt over hele verden, men der findes stadig ingen effektiv behandling, og dermed er der høj risiko for, at leverfibrose kan udvikle sig til cirrhose (skrumpelever) og leverkræft med levertransplantation som sidste udvej.

Hidtil usete detaljer

Det er vigtigt at få en bedre forståelse af, hvad der foregår i den sunde og den fibrotiske lever; med mere viden kan forskere nemlig gøre sig håb om at udvikle bedre værktøjer til at diagnosticere, forebygge og behandle leverfibrose.

På SDU er det lykkedes forskere på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi at få et hidtil uset detaljeret indblik i den proces, der foregår, når en sund lever udvikler sig til en fibrotisk lever.

Det er Kim Ravnskjærs forskningsgruppe, der har undersøgt en række cellulære processer i museceller, og det er lykkedes i en hidtil uset høj opløsning.

Samme nøglegener hos mus og mennesker

"I musene fandt vi nogle nøglegener, der helt præcist følger udviklingen af fibrose, og disse gener har nu også vist sig at være gode diagnostiske markører for fibrose i mennesker," siger Kim Ravnskjær.

Her og nu kan man bruge disse markører til at teste en leverbiopsi og se, om der er fibrose.

"På sigt vil det selvfølgelig være mere interessant, hvis man kan bruge markørerne i en blodprøve, så man kan opdage fibrose tidligere og mere effektivt end i dag," siger Kim Ravnskjær.

Leverprøver før og efter en fedmeoperation

Opdagelsen af, at de samme nøgle-gener er på spil i både mus og mennesker stammer fra et større studie af fedme-opererede mennesker, der er i gang på OUH.

Dette studie ledes af Center for Functional Genomics and Tissue Plasticity.

I denne undersøgelse kiggede forskerne på leverbiopsier, taget før og 18 måneder efter operationen, for at lære mere om, hvilke typer af leverceller og gener, der ændrede sig, og hvordan processen var.

Forfattere og støtte

Studiet og dets resultater er offentliggjort i tidsskriftet Hepatology. Hovedforfattere er ph.d.-studerende Mike K. Terkelsen og forskningsleder Kim Ravnskjær fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på SDU.

Øvrige forfattere er fra samme institut og desuden Institut for Molekylær Medicin, Institut for Klinisk Forskning, Institut for Patologi, Institut for Gastroenterologi og Hepatologi, Institut for Nefrologi og Center for Functional Genomics and Tissue Plasticity, SDU.

Følgende har ydet støtte til arbejdet: Danmarks Grundforskningsfond, Fuhrmann Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond, EU Kommissionens Marie Sklodowska-Curie Actions, the European Foundation for the Study of Diabetes og SDU.

Læs også

Hvad skal du arbejde med for at få råd til en millionvilla?