Nye problemer med feriepenge: Mange kan få forkert beløb

Nyheder
Du risikerer at få det forkerte beløb udbetalt. Foto: Shutterstock.com
De indefrosne feriepenge har været et omdiskuteret emne den seneste tid. Selvom en aftale er faldet på plads, viser det sig at der stadig kan være problemer.

Lige nu læser andre også

Et stort antal danskere ser sikkert frem til at få en ekstra pose penge, når de indefrosne feriepenge slippes fri til oktober, men det viser sig at der stadig er udfordringer i forbindelse med feriepengene, det skriver Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten har set det lovforslag, som lige nu bliver hastet igennem Folketinget og de beretter at der her er tale om et bureaukratisk mareridt.

Beskæftigelsesministeriet oplyser at det forventes at der i nogle situationer vil blive udbetalt et for højt beløb og i andre vil der blive udbetalt for lidt - faktisk skriver de at det vil ske i en lang række tilfælde.

Dette problem udspringer af at arbejdsgiverne endnu ikke har indberettet det præcise beløb på, hvor meget hver enkelt lønmodtager har tilgode.

Det er tre ud af fem ugers indefrosne feriepenge som danskerne har mulighed for at få udbetalt. Når man skal have dem udbetalt skal man selv ansøge om det - det er derfor også frivilligt om man ønsker pengene udbetalt eller ej. 

Hvis ikke man ønsker dem udbetalt, så vil de blive stående og automatisk blive udbetalt når man når pensionsalderen. 

Stor debat om skatteprocenten

Der har været stor debat omkring hvor meget skat der skal betales af feriepengene.

Når du får udbetalt dine feriepenge vil de blive beskattet på samme vis som normal indkomst, hvilket for nogen vil betyde at de skal betale topskat af feriepengene, hvis ens indkomst er i den høje ende. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fortæller i en pressemeddelelse, at det er hans forventning, at danskerne vil bruge flere penge til gavn for samfundsøkonomien.

Det er de borgerlige partier og Fagbevægelsens Hovedorganisation dog ikke enige i og de foretrækker en flad skat på 38 procent. Deres bekymring er at mange vil fravælge at få pengene udbetalt, hvis det betyder at de dermed når grænsen og ender med at skulle betale topskat.

Det mener rød blok dog ikke og da De Radikale efter lidt tøven følger regeringen, bliver det progressiv beskatning.

Peter Hummelgaard kan fortælle at de har været meget opmærksomme på at gøre det let og enkelt for danskerne at få pengene. 

Udbetaling af pengene foregår således at man skal logge ind på borger.dk, hvor man logger ind via sit NemID, hvor man så kan bede om pengene. Et par dage efter vil man modtage et brev, som fortæller hvor mange penge man vil få udbetalt og hvornår de vil være til udbetaling.

 

 

 

Anbefalet til dig