Alberte Clausen
Folkepensionister kan blive hårdt ramt
Når arbejdslivet slutter, bliver økonomien for mange mere forudsigelig.
Indtægterne er kendte, udgifterne faste og budgettet lagt med omhu.
Netop derfor kan selv små politiske signaler skabe usikkerhed, når de handler om ydelser, som mange pensionister har indrettet deres hverdag efter.
Nye overvejelser på Christiansborg har nu sat gang i en debat, der kan få mærkbare konsekvenser for en stor gruppe ældre danskere.
De nye tanker handler om pensionstillægget, som i dag udbetales ud fra indkomst alene.
Opsparing og anden formue spiller ikke en direkte rolle, så længe indtægterne er lave.
Det princip kan være på vej til at ændre sig, skriver Seniornews.
Formue kan få betydning
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har bedt finansminister Nicolai Wammen om at udarbejde modeller for, hvordan formue fremover kan indgå i beregningen af pensionstillæg.
Oplysningerne fremgår af et svar fra finansministeren, som nu er offentliggjort.
Der er endnu ikke fremlagt et konkret politisk forslag, og ingen beslutning er truffet.
Alligevel kan ændringerne få stor betydning for de knap en million folkepensionister, der i dag modtager helt eller delvist pensionstillæg.
Hertil kommer førtidspensionister på den gamle ordning.
I dag kan personer med betydelige opsparinger fortsat få pensionstillæg, hvis deres løbende indkomst er lav.
Formuen tæller kun indirekte gennem eksempelvis renter og afkast.
Det er netop denne konstruktion, der nu bliver set nærmere på.
Tre modeller på bordet
Finansministeren har skitseret tre overordnede modeller.
Fælles for dem er, at pensionsopsparing fortsat holdes udenfor, mens anden formue kan få betydning.
Den første model minder om reglerne for ældrechecken, hvor der fastsættes en formuegrænse. Overskrides grænsen, bortfalder pensionstillægget helt.
Grænsen kan ifølge beregningerne ligge på eksempelvis en halv, en eller to millioner kroner.
En anden model læner sig op ad boligydelsen. Her tillægges indkomsten en procentdel af formuen, hvilket gradvist reducerer pensionstillægget, jo større opsparingen er.
Den tredje mulighed er en direkte aftrapning, hvor pensionstillægget sænkes trin for trin, når formuen overstiger et bestemt niveau.
Ifølge beregningerne kan alle modeller give staten milliardbesparelser. Samtidig vil mange pensionister få færre penge udbetalt hver måned.
Der peges også på mulige følgevirkninger, hvor nogle kan vælge at bruge deres opsparing hurtigere eller spare mindre op fremover.
Indtil videre er der tale om overvejelser. Men for mange ældre er det nok til, at sagen bliver fulgt tæt.
