Nye tal: 52 døde i Danmark - 44 indlagt siden torsdag

27/03/2020

Christian Granhøj Skouboe

Virussen strammer sit greb. Foto: Shutterstock
Antallet af døde og indlagte danskere stiger.

Mest læste i dag

Fredagen stiger antallet af døde corona-patienter i Danmark igen.

Nye tal fra Statens Serum Institut viser, at tabstallet nu er oppe på 52. Det er værd at notere sig, at selvom de 52 personer var smittede, da de døde, så er coronavirussen ikke nødvendigvis dødsårsagen. 

Smitten er ikke stoppet med at brede sig. Tidligere på fredagen blev det klart, at 2.010 personer i Danmark nu er bekræftet smittet. Man skal huske på, at Danmark fortsat befinder sig i de første uger af pandiemien. Sundhedsstyrelsen har tidligere anslået, at man forventer første bølge vil toppe sidst i april. 

Flere indlagte fredag

Fredag har Statens Serum Institut ligeledes ajourført tallene over, hvor mange personer lige nu er indlagt på sygehuse, fordi de er smittet med coronavirus. Nu er 430 personer indlagt. 109 af patienterne befinder sig på en intensivafdelig, og 89 får livgivende hjælp af en respirator.

De 430 indlagte personer er 44 flere end torsdag, hvor 365 personer var indlagt. 

I hele verden er 467.710 personer officielt bekræftede smittede med coronavirus. 20.947 er døde. 

 

 

Anbefalet til dig