Nyheder24.dk
Forside Nyheder Nye tal viser, at fødevarepriserne er højere end nogensinde

Nye tal viser, at fødevarepriserne er højere end nogensinde

Nye tal viser, at fødevarepriserne er højere end nogensinde
Foto: Shutterstock

Mærker du til de høje fødevarepriser?

Lige nu læser andre

Danske forbrugere mærker nu tydeligt presset på pengepungen, når de fylder indkøbskurven.

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, som Jyllands-Posten har analyseret, er priserne på fødevarer i juli nået et rekordhøjt niveau, med et forbrugerprisindeks på 133,7.

Dette markerer den højeste stigning, der nogensinde er målt, og betyder, at fødevarepriserne i gennemsnit er steget med 22 procent siden januar 2022, hvor inflationen for alvor tog fart som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Det oplyser Nordjyske.

Læs også

Prisudviklingen har skabt stor bekymring blandt både forbrugere og eksperter. Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, fremhæver, at prisstigningerne sker hurtigt, når råvaremarkederne rammes af chok, men at det er langt sværere at få priserne ned igen, selv når markedet stabiliserer sig. “Historisk tegner der sig dog et tydeligt mønster. Det viser, at forbrugerpriserne stiger lynhurtigt, når råvaremarkederne får et chok, men når tingene efterfølgende falder til ro, er det vanskeligt at presse priserne ned igen,” siger han til Jyllands-Posten.

Bruun Pedersen stiller også spørgsmål ved, om dele af værdikæden udnytter situationen til at øge deres avancer, og han opfordrer til, at myndighederne overvåger prisdannelsen på dagligvarer tættere.

På den anden side peger Martin Kristian Brauer, cheføkonom i Landbrug og Fødevarer, på rentestigninger og lønstigninger som væsentlige årsager til de stigende fødevarepriser. Han mener, at disse omkostninger bliver sendt videre gennem værdikæden til forbrugerne. Brauer forventer dog, at prisstigningerne vil fortsætte, men i et langsommere tempo end det, vi har oplevet i 2022 og indtil nu.

Ud over økonomiske faktorer peger Morten Bruun Pedersen også på klimaforandringer som en væsentlig årsag til de stigende priser. Ekstremt vejr som tørke, hedebølger og oversvømmelser har i stigende grad påvirket høstudbyttet, hvilket lægger yderligere pres på priserne i en tid, hvor efterspørgslen er stigende.

Nogle af de mest markante prisstigninger ses på specifikke varer.

Olivenolie har oplevet en stigning på hele 82 procent, mens prisen på sukker er steget med 52 procent. Andre fødevarer som kartofler, æg, mel og gryn har også set betydelige stigninger, hvilket gør det endnu sværere for forbrugerne at få budgettet til at række.

Læs også

Ads by MGDK