Nye tiltag på vej fra MobilePay: "Det her er den første ændring af mange"

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er flere tiltag på vej fra MobilePay.

Lige nu læser andre også

MobilePay har i flere omgange vist, at de ikke er bange for at lave radikale ændringer på baggrund af brugerfeedback.

Det skete blandt andet, da de ændrede tidsbegrænsningen på anmodninger, som flere brugere offentligt brokkede sig over.

Og i dag har de igen lanceret en opdatering, som har været længe ventet.

Fra og med i dag er det nemlig muligt for MobilePay-brugere at sende penge på tværs af landegrænser. Det betyder, at danskerne kan sende penge til nordmændene og finlænderne, ligesom de kan sende penge til de danske borgere.

Selvom man kunne fristes til at tro, at MobilePay tager en slapper efter de store ændringer, så er det ikke tilfældet. Der er nemlig flere tiltag på tegnebrættet allerede nu.

Nye projekter på vej

I forbindelse med dagens opdatering har Ekstra Bladet talt med Anette Bøje, der er landechef for Vipps MobilePay i Danmark.

Hun fortæller, at MobilePay glæder sig til at kunne afsløre, hvad de har brygget på:

"Det her er den første ændring af mange. Vi har mange gode projekter i støbeskeen, som vi glæder os til at dele med danskerne," siger hun.

Derudover er sløret nu løftet for, at der ikke går længe, før man også kan sende og modtage penge fra vores svenske naboer.

Mens brugerne venter i spænding på at se, hvad MobilePay ryster ud af ærmet, kan de nyde de nye funktioner, som er kommet til i den seneste tid.

Hvis du har et forslag til, hvordan appen kan gøres endnu bedre, så kan det godt betale sig at henvende sig til MobilePay - for de har vist, at de lytter til den brugerfeedback, de får.

Anbefalet til dig