Det seneste døgn er 28.283 personer testet positive for corona.
Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.
De positive testsvar er fundet i 231.270 pcr-prøver.
Antallet af indlæggelser falder med 10 til 784.
15 personer er døde med corona det seneste døgn.
Foto: Jens Thaysen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.
Må ikke løbe løbsk
Juleferien er slut og det er tid til en status. Sådan lyder meldingen fra statsminister Mette Frederiksen.
På sin Facebook-profil deler hun i dag en opdatering, hvor hun gør status på den nuværende situation, og hvor hun også kommer ind på omikron-variatnten.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix.
"Omikrons meget smitsomme natur kan dog udfordre et samfund som vores, hvis den får lov til at løbe løbsk. Det kan lede til for mange indlæggelser på én gang. Og for meget og for hurtig smitte kan også risikere at lukke virksomheder og offentlige institutioner. Så er der ikke folk til at køre toget, passe på børn, ældre og syge eller holde produktionen i gang," lyder det fra statsministeren.
Du kan se hele opslaget fra Mette Frederiksen herunder: