Nyheden om den afskaffede helligdag faldt langt fra i god jord, da statsministeren offentliggjorde lovforslaget om at den skulle laves om til en almen arbejdsdag.
Og det er ikke kun de almene borgere der viste deres utilfredse mening om Mette Frederiksens tiltag. Diverse økonomer har også påpeget, at afskaffelsen af helligdagen ikke vil have nogen positiv eller varig effekt på økonomien.
Men måske er der andre muligheder. Det skriver Ekstra Bladet.
En af mediets læsere har haft lommeregneren fremme, og konkluderet at ved at skære to minutter af den daglige frokostpause om året, runder beløbet og arbejdstimerne op i det samme.
Regnestykket lyder: afskaffelsen af bededagen = 7.4 timers ekstra arbejde om året = 444 minutter.
Der er 222 arbejdsdage i et arbejdsår. Dermed: 444 minutter / 222 dage = 2 minutter.
Ifølge økonomer som Ekstra Bladet har haft kontakt med, vil resultatet derfor gå op.
“Effekten er nøjagtigt det samme, hvilket betyder, at det vil have samme effekt på omtrent nul på den lange bane. Min klare vurdering er, at det ikke vil have nogen varig effekt” fortæller Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom hos Cepos.
Samme konklusion har Ulrik Bech, der er cheføkonom hos Kraka.
“Det er et kunstigt regnestykke, men hvis man kigger på det rent mekanisk, så ville det have samme effekt. Man kan spørge sig selv, hvad det hjælper at arbejde to minutter mere om dagen. Det virker næsten ligegyldigt, men det har selvfølgelig en betydning over tid. Når man kigger på en hel befolkning, så er jeg sådan set enig i, at effekten er den samme”
“Det vil være ret svært at gøre i praksis. Frokostpausen er noget, der er aftalt i overenskomster og decentralt på arbejdspladsen. Det er to minutters ekstra arbejde med løn, vi er ude i”. Konkluderer han.
