Nyt fra Dennis Knudsen: Nu er den gal igen

Nyheder
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Dennis Knudsen har været en omstridt herre i den seneste tid.

Lige nu læser andre også

Dennis Knudsen har været meget i medierne på det seneste efter sin ‘uheldige’ episode ved Molslinjen.

I frustration over ikke at nå færgen, reagerede han voldsomt, da han skubbede til ansatte, ødelagde computere samt bommen, man skal passere for at komme om bord på færgen. Politiet blev tilkaldt, og episoden blev hurtigt kendt i hele landet.

Efterfølgende har han undskyldt for episoden, hvor han tabte hovedet.

Men det er ikke af denne episode, der danner grund for, at Dennis Knudsen trækker overskrifter i denne omgang. 

Det skriver SE og HØR.

På Instagram advarer kendis-stylisten nemlig om, at hans følgere skal være opmærksomme, såfremt de modtager en besked fra en bruger, der ligner hans.

Der er nemlig en bruger på Instagram, der udgiver sig for at være Dennis Knudsen, og den bruger sender beskeder rundt til Dennis Knudsens følgere, hvor der står, at vedkommende har vundet en pengepræmie på 2.000 kroner – og at man bare skal besøge "Dennis Knudsens" profil. 

Men denne besked er altså sendt fra en falsk bruger. Derfor har Dennis Knudsen også skrevet følgende i sit seneste opslag på Instagram:

“Kære. Familie. Venner kolleager. Kunder og fb og insta venner. , igen igen er jeg blevet Hacket på mine profiler. Så enu en gang er dette ikke sandt, håber i får en dejlig dag knus dennis”.

Det er ikke første gang, Dennis Knudsen har haft problemer med falske brugere, der står med hans navn på.

Du kan se opslaget lige her:

Anbefalet til dig