Nyt fra Marabou: Nu rammer vinder-variant snart hylderne

Foto: Shutterstock

Marabou lancerer en ny smag, der bliver en del af Marabous faste sortiment.

Sidste år inviterede Marabou chokoladeelskere fra hele Norden til at være medskabere af en ny smag. I konkurrencen fik chokoladefans mulighed for at dele deres drømme om smagskombinationer, og vinderbidragene vil få sin helt egen plads på slikhylderne.

Den første vindersmag, Marabou Popcorn, vil snart ramme hylderne. Det oplyser Marabou i en pressemeddelelse.

Læs også

Nordjyde nær kvalt i pizza: Nu glæder hun sig til verden åbner igen

Den nye chokoladeplade er baseret på Marabou mælkechokolade fyldt med popcorn, knust sprødristet majs og et drys salt. Marabou Popcorn er ikke blot en særudgave, men vil indgå i Marabous faste sortiment.

Svensk vinder

Vinderbidraget blev indsendt af svenske Eva, der bliver krediteret ved at få sit navn trykt på emballagen. Hendes tanker bag vinderbidraget er, at salt og chokolade i kombination fungerer utroligt lækkert og, at der er mangel på chokoladeprodukter med denne kombination på markedet. I sit forslag skrev Eva, at hvis hendes forslag bliver en realitet, vurderer hun, at det vil være den perfekte snack.

Konkurrencen, der var åben fra 1. januar til 28. februar 2020, førte til mange og meget uventede kombinationsforslag som pistacie/digestive/karamel, pekan/passionsfrugt/kokos og hindbær/banan.  Konkurrencen afslørede, at der er mange popkornelskere i landet, men også fans af hindbær, hvid chokolade, karamel, brownie og marshmallows – i mange eksotiske kombinationer. Men ingen af dem kunne udfordre popcorn på førerpladsen.

Læs også

Cecilie Beck raser over TV 2: “Det sender et utroligt dårligt signal”

“Kombinationen af popcorn, knust sprødristet majs og salt var mildest talt en meget populær kombination i konkurrencen, og mange chokoladeelskere stemte på forslaget. Vi er glade og stolte over, at vi kan lancere den som del af vores faste sortiment i 2021”, siger Trine Jørgensen, Senior Brand Manager, Marabou.

Bliver præsenteret i 2021

I 2021 vil de tre vindere bliver præsenteret. Det første vinderbidrag - Marabou Popcorn - bliver en del af Marabous faste sortiment, oplyser Marabou.

 

Læs også