Nyheder24.dk
Forside Nyheder Nyt gebyr rammer danskerne: Fra i dag bliver dine indkøb...

Nyt gebyr rammer danskerne: Fra i dag bliver dine indkøb endnu dyrere

Nyt gebyr rammer danskerne: Fra i dag bliver dine indkøb endnu dyrere
Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix

Endnu et gebyr rammer danskerne.

Lige nu læser andre

Fra i dag stiger priserne på en række dagligvarer. Årsagen er et nyt emballagegebyr, som ifølge erhvervsorganisationer og virksomheder i sidste ende havner hos forbrugerne.

Producenter får nyt ansvar

Tidligere stod kommunerne for indsamling og sortering af emballageaffald.

Med EU’s nye regler er det nu producenterne, der skal betale for håndteringen. Omkring 7.000 virksomheder er berørt og skal registrere sig i ordningen.

Formålet er at få producenterne til at tage større ansvar for de stigende mængder emballage. Dette skriver DR.dk.

Sidste år afleverede danske husholdninger næsten en halv million ton emballageaffald, hvilket er en markant stigning i forhold til 2019.

Læs også

”Der er en regning, som skal betales, så fra i dag og frem kommer vi til at opleve dyrere varer i supermarkedet,” siger Andreas Hastrup Clemmensen, fagchef i Dansk Erhverv.

13 varer sat under lup

DR Nyheder og Dansk Erhverv har udvalgt 13 fødevarer for at vise, hvor meget prisen stiger med det nye gebyr.

Alt fra pasta og olie til sodavand og vin vil blive ramt. Supermarkedskæder som Salling Group har tidligere varslet, at de ekstraudgifter uundgåeligt sendes videre til kunderne.

Kritik fra virksomheder

Flere producenter peger på, at systemet er unødigt bureaukratisk. Virksomhederne skal nemlig beregne den præcise mængde emballage for hver enkelt vare, uanset om det er glas, pap eller plast.

Ejer af Zelected Foods, Palle Lorentzen, er enig i idéen om, at forureneren skal betale.

Læs også

Alligevel mener han, at byrden rammer skævt: ”Man har nok valgt den mest bureaukratiske måde at gøre det på.”

Han understreger, at små virksomheder ikke har økonomisk mulighed for selv at bære gebyret: ”Hvis man går ind og kigger på vores regnskaber, så tjener vi slet ikke så mange penge, som vi skal af med i afgift nu her.”

Minister: Vi har ikke et valg

Miljøminister Magnus Heunicke (S) afviser kritikken. Han understreger, at reglerne er EU-bestemte, og at Danmark er forpligtet til at indføre dem.

Ifølge ministeren arbejder regeringen på at reducere de administrative byrder og kompensere med lettelser andre steder, så prisstigningerne bliver så små som muligt.

Ads by MGDK