Nyt højt smittetal: Så mange er nu ramt af corona

12/10/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Mandag er der nye tal fra Statens Serum Institut.

Mest læste i dag

Mandag er der endnu en gang kommet nye coronatal fra Statens Serum Institut. Antallet af nye smittede er nogenlunde på samme niveau, som det har været i weekenden. 

Instituttet fortæller, at der er blevet konstateret 389 nye smittede det seneste døgn. 107 personer er lige nu indlagt på landets sygehuse og hospitaler med corona. Det er fem flere end søndag. 

To smittede personer er døde det seneste døgn. 

Investerer tilskud i hjemlig "hygge"

Som en del af regeringens genopretningspakke for den danske økonomi har op imod 2,2 millioner danskere i starten af oktober fået udbetalt et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. Formålet med tilskuddet er at stimulere dansk økonomi. Ved at give danskerne flere penge mellem hænderne, er håbet at danskerne tilsvarende bruger flere penge på forbrug. Mandag fortæller shoppingportalen Eovendo dog, at deres tal viser, at danskerne bruger pengene til at forsøde tilværelsen i soveværelset.

Salget af madrasser, dyner og puder steg således med mere end 25 % i dagene efter udbetalingen i forhold til tilsvarende periode i september. Salget af sexlegetøj mangedobledes og er i oktober på index 300 i forhold til september måned.

”Vi har generelt et godt indblik i, hvad danskerne køber online. Fx stiger salget af børnetøj i dagene efter udbetalinger af børnepenge og omkring nytår stiger salget hos webbutikker, der sælger kosttilskud og fitnessudstyr. I denne omgang blev vi en smule overraskede - og taget på sengen, om man vil.” udtaler Martin Østergaard fra Eovendo.

 

Anbefalet til dig