NYT i Madeleine McCann-sagen: Derfor vidste mistænkt, at hun var alene hjemme

Af: Julie Møller

|

09/06/2020

Nyheder
Foto: Metropolitan Police
Nye oplysninger afslører, at den mistænke formentlig var blevet tippet om, at Madeleine McCann var alene i ferielejligheden.

Lige nu læser andre også

I sidste uge udsendte politiet en pressemeddelelse om, at der var kommet nye spor i sagen om den forsvundne Madeleine McCann, der forsvandt fra et ferieresort for 13 år siden. 

De kunne fortælle, at der er en ny mistænkt i sagen, og der er tale om den 43-årig tysker Christian Brueckner. Han afsoner i øjeblikket en syv-årig fængselsstraf for voldtægt af en 72-årig amerikansk kvinde i 2005. 

Han boede i perioden omkring Madeleines forsvinden i det område, hvor den britiske familie var på ferie. 

Derfor vidste mistænkt, at Madeleine var alene

Nu viser det sig, at Christian Brueckner, der mistænkes for at have bortført Madeleine McCann, angiveligt blev tippet af en hotelansat om, at Madeleine McCanns forældre ville være ude af deres ferieboliger om aftenen. 

Angiveligt skulle det være en medarbejder ved Ocean Club i Praia da Luz, der tippede om, at McCann-forældrene ville være ude af lejligheden og derfor ville være let at bryde ind i. Det skriver det portugisiske nyhedsmedie Correio de Manhã ifølge News.

En note i receptionen afslørede det

En receptionist fra feriekomplekset efterlod en note om forældrenes middagsreservation i hotellets reception. Madeleines mor, Kate, skrev senere i sin bog om bortførelsen i 2007 med titlen Madeleine, at hun først opdagede noten et år efter den forfærdelige begivenhed.

”Det var først et år senere, da jeg kæmpede mig igennem de portugisiske filer, at jeg opdagede, at den note, der anmodede om vores booking, var skrevet i en personalebog, der lå på et skrivebord ved receptionen det meste af dag, ” skrev hun.

Blandt andet stod der, at de ikke ønskede at spise for langt væk fra ferielejligheden.

”Vi ønskede at spise tæt på vores lejligheder, da vi ville lade vores små børn være alene der og kigge til dem med jævne mellemrum.”

En bekendt til den 43-årige mistænkte, som arbejdede på Ocean Club, mistænkes for at have set noten og tippet ham om, at lejligheden ikke blev overvåget. Politiet har siden identificeret medarbejderen, der menes at have videregivet oplysningerne til Christian Brueckner 

Foretog 30 minutter lang opkald

Medarbejderen havde angiveligt også den mistænktes telefonnummer i sine mobilkontakter, og Christian Brueckner foretog et 30 minutter langt telefonopkald i Praia da Luz, omkring en time før Madeleine forsvandt.

De nye oplysninger i sagen antyder nu, at Christian Brueckner havde planlagt at begå indbrud i familiens ferielejlighed. 

Polities teori er, Christian Brueckner fandt Madeleine sovende sammen med hendes yngre tvillingebror og søster Sean og Amelie. Madeleine forsvandt fra lejligheden mellem klokken 21 og 22, og han mistænkes for at have bortført den treårige.

 

 

 

Anbefalet til dig