Nyt kategori 1-varsel fra DMI: Store forskelle på få kilometers afstand

Nyheder
Foto: DMI / X
Foto: DMI / X
DMI advarer igen danskerne.

Lige nu læser andre også

Flere steder i landet kan de kommende døgn byde på kraftige regnbyger, torden og hagl.

Det meddeler DMI, som netop har udsendt et kategori 1-varsel, som gælder frem til fredag aften.

Frem til fredag klokken 21 er der risiko for lokale skybrud, og allerede torsdag kan det våde vejr tage fat i store dele af landet.

Ifølge DMI er der tale om et lavtryk, som næsten står stille over Danmark. I kombination med fugtig og ustabil luft kan det skabe ideelle forhold for kraftige byger.

DMI's meteorolog Mette Zhang forklarer, at bygerne især kan blive voldsomme lokalt.

"Lokalt kan bygerne blive kraftige, og da der samtidig er ret rolige vindforhold, vil bygerne bevæge sig langsomt, og der kan derfor i perioder forekomme lokale skybrud med 15-30 mm regn på under en halv time. Definitionen af skybrud er, at der skal falde 15 mm regn eller mere på 30 min," skriver DMI.

Hagl og torden er også en mulighed

Ud over kraftige regnskyl er der også risiko for både torden og hagl.

Det betyder, at lyden af sommertorden og klikket fra hagl på ruderne igen kan blive en del af bagtæppet i de danske hjem.

Selv inden for få kilometers afstand kan vejret dog variere betydeligt. Hvor det i én bydel kan stå ned i stænger, kan solen stadig skinne i den næste.

"Byger og skybrud er lokale fænomener, og der vil derfor være store forskelle i nedbørmængder selv indenfor korte afstande," lyder meldingen.

På kortet herunder kan du se, hvilke områder der rammes.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Ville ikke være med: Dette nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark I syv år var Puk Elgård vært på Go' Morgen Danmark - og undervejs var det særligt én udfordring, som hun svarede klart nej til.

Anbefalet til dig