Der er gennem de seneste måneder, efterhånden kommet opholdsforbud på en lang række steder i Danmark. Især i perioder hvor sol og varme er over det danske land, bliver der især tilføjet populære strande og parker til listen, fordi mange mennesker søger ud på de dejlige steder.
Nu nærmer studiestart sig for mange af landets unge og sammen med studiestart nærmer intro-ugen sig. Det betyder fest og farver - ofte udendørs i parkerne, hvor mange unge samles og drikker alkohol - men den går ikke, mener politiet.
Derfor fortæller Midt- og Vestsjællands politi i en pressemeddelelse at der er blevet indført opholdsforbud på to steder i Roskilde.
Der er tale om at der nu er indført forbud mod at opholde sig i to parker, nærmere bestemt Byparken og Folkeparken.
Det er politiets erfaring at der i forbindelse med studiestart på gymnasierne i Roskilde, ofte er mange unge mennesker i parken, under introforløbet på studiet. Her samles de unge for at feste og drikke alkohol - for at indgå dette er der nu indført opholdsforbud på stederne.