Er du mand, og drikker du 3-5 kopper espresso dagligt, så er der en risiko for, at du har forhøjet kolesterol. For kvinder er risikoen kun halvt så stor.
Sådan lyder konklusionen på et nyt norsk studie fra UiT Artic University of Norway, skriver Heartbeats.
Omvendt er filterkaffe forbundet med et højere niveau af kolesterol for kvinder, men ikke for mænd.
Forvirret? Mon ikke...
Vil man som kaffedrikker holde sit kolesterol nede, er der heldigvis en løsning på det. Den er bare knap så smagsfuld, og hedder Instant kaffe.
Instant kaffe er nok ikke sød musik i de fleste kaffedrikkeres ører. Men Instant kaffe indeholder små mængder af kolesterol-forhøjende ingredienser, og har derfor ikke nogen signifikant sammenhæng.
UiT-forskerne har modtaget data fra mere end 20.000 personer, både mænd og kvinder, for at blive klogere på forholdet mellem espressokaffe og forhøjet kolesterol i blodet.
Deltagerne er blevet spurgt, hvor mange kopper kaffer, de drikker i løbet af en dag, og hvilken type kaffe, de drikker. Der er blevet taget blodprøver og målt højde og vægt.
Til forskernes overraskelse spiller køn en væsentlig rolle, når det handler om kaffe.
Faktisk var den eneste slags kaffe, der ikke havde nogen særlig effekt på kønnene, såkaldt cafeteria-kaffe, skriver Heartbeats.
Indholdsstoffer i kaffe
Der er ikke noget nyt i, at de blandt de vigtigste indholdsstoffer i kaffe er cafestol og kahweol, som som begge påvirker kolesterolniveauet.
Men de er ikke som sådan skadelige, så længe man holder sig inden for et moderat indtag. Kolesterol er i sig selv heller ikke skadeligt, tværtimod er det et fedtstof, som er nødvendig for en lang række af kroppens vigtige funktioner.
Alting skal selvfølgelig tages med et gran salt her – andre studier har tidligere påvist, at det at drikke kaffe fører til et sundere og længere liv.