Kommer lige i tide til efterårsferien.
Lige nu læser andre
Fra søndag bliver grænsekontrollen i danske lufthavne digitaliseret.
Det sker som led i en storstilet EU-indsats, der skal give bedre overblik over, hvem der rejser ind og ud af Schengenområdet.
Men selvom teknologien er ny og avanceret, kan de rejsende se frem til længere køer, især i den første tid.
Ventetid og teknisk tilvænning
Det nye system – Entry/Exit System (EES) – rulles ud i 29 europæiske lande og vil i første omgang fokusere på rejsende fra tredjelande.
Her skal biometriske data som fingeraftryk og ansigtsbilleder indsamles og registreres digitalt.
Læs også
Indførelsen sker samtidig med starten på efterårsferien, hvilket kan lægge ekstra pres på lufthavnene.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund advarer direkte om, at det kan give knas i afviklingen:
Jeg håber selvfølgelig, at det kommer til at gå rimelig smertefrit, men jeg vil sige, at hvis man skal rejse fra Københavns Lufthavn eller en anden lufthavn, er det en god idé at møde op i god tid.
Det oplyser B.T.
Højere sikkerhed – men besvær for passagererne
Når systemet er fuldt implementeret, skal det erstatte de fysiske passtempler.
Læs også
Rejsende fra ikke-EU-lande vil i stedet få oprettet en digital rejsemappe med navn, nationalitet, rejsehistorik og biometriske oplysninger.
Første gang dette sker, skal passageren igennem en selvbetjeningsmaskine – og bagefter forbi en manuel paskontrol.
Formålet er at styrke den europæiske sikkerhed og mindske risikoen for indrejse med falske identiteter eller ulovligt ophold.
Systemet skal også bidrage til forebyggelse og opklaring af terror og grov kriminalitet.
Rasmus Stoklund lægger ikke skjul på, at det især handler om at holde styr på uønskede personer i Europa:
Læs også
Det vigtigste er, at det giver os en bedre sikkerhed for, at vi har styr på, hvem der opholder sig i Europa.