Nyt tiltag: Klamydia skal bekæmpes som COVID-19

Af: Ida Hansson

|

20/05/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
50.000, primært unge, menes at have bakterien og mange er smittet uden at vide det.

Lige nu læser andre også

Klamydia er udbredt blandt unge mellem 15 og 29 år. Mange har ikke symptomer og bliver derfor ikke testet og andelen af smittede, har været støt stigende i mange år. Det kræver fornyelse og samarbejde på klamydia-området.

Derfor har Copenhagen Medical startet en landsdækkende klamydiakampagne, der skal gøre test for klamydia meget hurtigere, mere tilgængeligt og med svar i en app. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

”I dag er det alt for besværligt og tager al for lang tid at blive testet for klamydia. Derfor bliver mange ikke testet og smittekæderne ikke brudt. Under COVID-19 epidemien lærte vi, hvor vigtigt det er med tilgængelighed og hurtigt, digitalt svar i en app og det er det samme, der gør sig gældende her,” siger direktør i Copenhagen Medical, Jeppe Handwerk.

Solid teststrategi
I dag findes der en del gode og gratis tilbud i det offentlige og hos ngo’er som AIDS-Fondet og Sex & Samfund. Men tilbuddet findes kun i begrænsede områder. Copenhagen Medical har ambition om, at der nu for alvor skal sættes penge, hastighed og volumen bag kampen mod klamydia ved at give unge let og hurtig adgang til testen og til svaret.

Copenhagen Medical har indgået et samarbejde med Sex & Samfund, som har årtiers erfaring med viden, rådgivning samt test for sexsygdomme. Sammen håber de to aktører, at kunne knække kurven for klamydiasmitte.

”Hvis vi skal knække klamydiakurven skal unge have så let adgang som muligt til at blive testet, så vi kan finde dem, som er smittede, måske uden at vide det. Vi ved, at unge ikke benytter egen læge og derfor er let adgang og digitale sundhedsydelser, det som målgruppen har behov for. Vi tilbyder selv test i seks kommuner, primært i Region Hovedstaden via klamydiahjemmetest.dk, som er gratis for unge” siger national chef i Sex & Samfund, Lene Stavngaard.

Svar på 24 timer:
Klamydiatesten kan tages i et af virksomhedens 10 sundhedscentre over hele landet eller købes på virksomhedens webshop cphmed.com

Efter endt test afleveres, indleveres eller sendes prøven og svaret gives digitalt i app ’Medical Me.’ Såfremt svaret er positivt, ringes vedkommende op af ”Søs fra Medical”, en læge fra Copenhagen Medical, der lægger en recept på antibiotika ud på Det Fælles Medicinkort (FMK).

Svartiden på testen afhænger af, om man tager den direkte i et sundhedscenter eller den skal sendes med posten. Tages testen i et sundhedscenter er der svar 24 timer efter.

Anbefalet til dig