Nyt tricktyveri udbreder sig: Tyven gik fra kundeservice med 749,85 kroner

Af: Lucas Andreas

|

02/11/2024

Nyheder
Arkivfoto: Shutterstock
Arkivfoto: Shutterstock
Tyvene fik med et tricktyveri udbetalt mange hundrede kroner.

Lige nu læser andre også

Gennem de seneste år er butikstyverier blevet et større problem, end de var engang - og det gælder butikker over hele landet.

Tyvenes nyeste svindelnummer, der senest ramte i Meny på Frederiksberg, er der dog hverken sportstasker eller elefanthuer involveret.

Kreative tyve har fundet en metode til at omgå butikkernes sikkerhed og narre sig til kontanter.

Det fortæller Jesper Gulbrandsen, købmand hos Meny på Frederiksberg, til B.T.

Han fortæller om en episode den 30. august, hvor en mand nærmest ubemærket formåede at udnytte en medarbejders tillid til sin fordel.

Svindleren trådte ind i butikken midt i myldretiden og tog tre dyre flasker vin af mærket Giovanni Piomonte. I stedet for at betale gik han diskret over til kundeservice og præsenterede en kvittering, der så ud til at stamme fra Meny.

Den viste, at vinene var købt for 749,85 kroner, og han bad om pengene retur – i kontanter.

"Det var en bon, der stort set var identisk med en bon fra Meny, så han fik de 749,85 kroner kontant, som han ønskede," siger købmanden.

Kun få minutter senere gentog manden svindlen, denne gang med fem poser Neophos opvasketabs, og igen lykkedes det ham at få penge retur.

Forfalskede kvitteringer, der næsten er identiske med de ægte, gør det vanskeligt for medarbejdere at afsløre svindlen, især når tempoet er højt, og de har travlt med at servicere kunderne.

Efter episoden har Meny på Frederiksberg ændret proceduren, så kontante tilbagebetalinger kun kan ske efter aftale med en leder. "Vi ser en stigning i mere organiseret tyveri, hvor grupper af tyve har gjort det til deres levevej at stjæle for store beløb," udtaler han.

Anbefalet til dig