Nytårsaften er lige om hjørnet: Sådan undgår du at din hund får nytårsangst

07/12/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock.
Nytårsaften kan være hård for de hunde - og ejere - der bliver bange for de mange brag nytårsaften.

Mest læste i dag

Nytårsaften er ofte en festlig tradition for mennesker. For hunde og andre kæledyr kan det derimod være den mest stressende aften på året, hvor de er virkelig er bange. De høje lyde og brag fra raketter er for nogle hunde meget traumatiserende.

Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

”Det er virkelig vigtigt at sætte ind og hjælpe sin hund med frygten, hvis den er bange for de høje lyde. Frygten for fyrværkeri kan sprede sig som ringe i vandet hvis man ikke hjælper hunden med at få styr på sin frygt. Pludselig bliver den måske bange for torden, derefter bliver den bange for skybrud og frygten vil derefter sprede sig mere og mere,” forklarer Jens Jokumsen, Familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.

Begynd træningen så tidligt som muligt

Et godt nytår kræver god forberedelse. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse at man langsomt vænner hunden til lydene af fyrværkeri i løbet af året. Hvis hundens frygt er særlig slem, anbefaler Dyrenes Beskyttelse at søge professionel hjælp. På hjemmesiden www.sea-hund.dk findes en oversigt over færdiguddannede adfærdsbehandlere.

Lene Frahm som er Internatsleder ved Fyns Internat er eksamineret adfærdsbehandler og instruktør indenfor hund. Også uddannet hundemassør og kranio sakral terapeut og i gang med en overbygning som osteopat. Lene kommer her med råd til hvad man gør hvis hunden allerede har angst, samt gode råd til at forberede hunden på nytårsaften, så alle i familien kommer godt igennem uden traumer.     

Har hunden angst?  

  • Hvis hunden allerede har udviklet angst, er det bedste man kan gøre at kontakte en certificeret adfærdsbehandler, som kan hjælpe med en behandlingsplan. Dette gælder båder lydtræning og decensibilering, men også vejledning ift. Supplementer i form af feromoner og kosttilskud, eller hvis det er nødvendigt, kan de henvise til en dyrlæge som kan give receptpligtig angstdæmpende medicin.
  • Der er meget forskel på hunde, deres angst og graden af det. Derfor er det vigtigt at få lavet en plan specifikt til ens hund, og ikke blot følge en guide fundet på nettet. Det kan gå grueligt galt, når man ikke har supervision ift. individet.

Har hunden ikke angst?

  • Først og fremmest: lad være med at tage hunden med ud nytårsaften for at ”se på sagerne”. Denne taktik vil virke overvældende og ofte have den modsatte effekt. Start i stedet træningen roligt og i trygge omgivelser.
  • Kommer hvalpene fra en god og seriøs opdrætter, så er de højst sandsynlig allerede ”vaccineret” ved med afspilning af lydklip af fyrværkeri. Hører de lydene mens de er trygge ved deres mor og søskende vil det have en positiv effekt.
  • Denne træning kan fortsættes hen over året. Her starter man med lydklip på lav styrke, og øger herefter gradvist niveauet. Mens lydklippene afspilles, kan man med fordel lave noget hunden syntes er virkelig sjovt, og samtidig give den en masse godbidder, da det sænker stressniveauet.
  • Træningen starter altid hjemme, i trygge og vante rammer. Det er vigtigt at træningen foregår i alle hjemmets rum, så hunden ikke kun kan være i et enkelt rum nytårsaften. Når hunden er tryg ved lydene i hjemmet, kan man gradvist træne det andre steder, når man f.eks. besøger familie eller venner. 
  • Træn altid i korte sekvenser, og hellere flere gange om dagen, kort tid ad gangen end en lang træning. Denne træning kan forsætte i flere uger eller måneder, så man er sikker på hunden ikke reagere. En god ide kan være at føre logbog, så man kan huske hvor man er nået til.
  • Det kan have en afsmittende rolig effekt, hvis hunden er sammen med andre hunde, som den kender og er tryg ved og som naturligvis ikke reagerer på lydene.

 

Anbefalet til dig