Ved pressemødet i Statsministeriet kl. 18.30 indførte statsminister Mette Frederiksen en række nye coronarestriktioner.
De nye restriktioner præsenteres i kølvandet på, at der fredag blev registreret 859 bekræftede smittetilfælde i Danmark. Det er det hidtil højeste antal.
Mette Frederiksen understregede ved pressemødet, at det fra regeringens side prioriteres at holde uddannelser, skoler og arbejdspladser åbne.
Til gengæld bliver vi nødt til at skrue ned for det sociale, fortæller hun også.
Nye restriktioner
De allerede indført restriktioner bliver forlænget frem til d. 2. januar. Der er også restriktioner, der skærpes. De skal bæres indendørs på offentlige steder, hvilket bl.a. gælder supermarkeder, storcentre, biografer, hospitaler, kulturinstitutioner og ungdomsuddannelser – dette krav gælder fra d. 29. oktober.
Fra på mandag d. 26. oktober forbydes alt salg af alkohol efter klokken 22. Efter kl. 22 kan man derfor ikke købe alkohol i kiosker, på tankstationer m.m. Da de øvrige restriktioner forlænges, vil barer og værtshuse fortsat lukke på dette tidspunkt.
Hertil bliver forsamlingsforbuddet sænket fra 50 til 10 personer. Myndighederne beder også om, at man begrænser antallet af personer, man ser normalt. Man bør desuden ikke se mere end 10 personer. Dette er også gældende fra mandag.